Microsoft satser hårdt på modelbaseret udvikling

Microsoft præsenterer et nyt initiativ, der skal gøre modelbaseret udvikling lettere tilgængelig for alle.

Computerworld News Service: Et nyt Microsoft-projekt sigter mod at forbedre mulighederne for modelbaseret udvikling.

Projektet har kodenavnet Oslo og er netop blevet præsenteret af Microsoft, der i disse dage afvikler en stor SOA-og Business process-konference.

Microsoft meddeler, at selskabet vil firedoble sine investeringer i opdateringen af BizTalk Server og tilføje nye features til BizTalk, Visual Studio, .Net Framework og System Center.

Satser på begge heste

Steven Martin, produktchef hos Microsoft, siger, at de redskaber, der kommer ud af Oslo-projektet, vil give virksomhederne mulighed for at udvikle applikationer, der både kan køre "on-premise" i et datacenter og "off-premise" i en software-as-a-service-model.

For eksempel vil et biludlejningsfirma og et flyselskab have brug for en enkel måde at forbinde to systemer på, når de arbejder sammen om marketingskampagner, hvor de giver ekstra point til de rejsende, der lejer en bil.

Modellering er første skridt, der skal tages, når flere firmaer ønsker at samarbejde om at udvikle en applikation, der kan krydse firewalls, kombinere services og software, tilføjer han.

Begrænset indblik i dag

De nuværende modelleringsteknikker giver kun et begrænset indblik i modellerne på forskellige stadier i livscyklussen, siger Steven Martin.

"De beskriver kun, hvordan modellen vil se ud på et tidspunkt i forløbet, men de er aldrig up-to-date og er ikke holistiske. Modellerne skal ikke bare afspejle applikationen, de skal være applikationen. Oslo er et forsøg på at forene dele af applikationsplatformen, og gøre den modelbaserede udvikling let tilgængelig," siger han.

Microsoft planlægger at opgradere metadata-lagrene i næste version af System Center, Visual Studio og BizTalk, så de kan bruges til styring, versionering og implementering af modellerne, siger Steven Martin.

I tillæg til metadata-lagrene, siger Microsoft, at Oslo-projektet:

- Vil forbedre BizTalk Server ved at gøre det muligt at udvikle, styre og tilføje til sammenbyggede applikationer.

- Vil tilføje web-baserede services til BizTalk Services, så det understøtter sammensatte applikationer, der kører på tværs af virksomhederne.

- Vil tilføje avanceret messaging, identitet og arbejdsgangs-styring til BizTalk Server.

- Vil gøre det muligt, at lave modelbaseret udvikling i .Net Framework.

- Vil tilføje flere redskaber til modelbaseret udvikling af applikationer i næste udgave af Visual Studio.

Betaversioner på vej

Betaversionerne af de opdaterede funktioner vil være tilgængelige i 2008. Ingen af de allerede planlagte udsendelsesdatoer vil blive berørt af dette, siger han.

Massimo Pezzini, analytiker hos Gartner Group, siger, at meddelelsen om Oslo-projektet er en del af Microsofts forsøg på at hamle op med Oracle, BEA og IBM, når det gælder arbejdsgangsstyring, forretningsgangsstyring og registre og lagre, der skal støtte SOA.

Microsoft løfter overliggeren med Oslo ved at indføre et integreret metadata-lager til hele livscyklussen for en modelbaseret applikation, tilføjer han.

Et firma kan for eksempel have en applikation, der kører lokalt, men samtidig fungerer som en service til genopretning efter nedbrud, eller håndtering af spidsbelastningssituationer, siger Massimo Pezzini.

"Ideen er, at du kan skabe en applikation, der kan være sammensat af .Net-komponenter, ASP.net komponenter og nogle komponenter, der ikke kommer fra Microsoft. Du får en model, der beskriver, hvordan disse komponenter forbindes indbyrdes," siger Massimo Pezzini.

Han forudser, at Microsoft er mellem 12 og 24 måneder fra at kunne levere teknologierne fra Oslo-projektet, som han kalder en "vision" snarere end en konkret leveringsplan. Microsoft mangler stadig at udforme bagud-kompatibiliteten for de næste versioner af for eksempel BizTalk, Visual Studio og System Center, samt at få implementeret de teknologier, som Oslo kaster af sig, i deres nuværende udgaver af produkterne.

"Det store spørgsmål er, hvad er flytteplanen for nuværende BizTalk-brugere. Det er ikke tydeligt, hvor mange af Oslo teknologierne, der er bagud-kompatible med den nuværende .Net-teknologi. Dette er et historisk kendt problem for Microsoft. De plejer ikke at bekymre sig om kompatibiliteten bagud. "

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere