Artikel top billede

aeon er et af Nokias bud på fremtidens mobiltelefoner med touch-teknologi. aeon kan dog ikke købes i butikkerne, for den er kun et eksempel.

Her er Nokias bud på den mobile fremtid

På konferencen The Way We Live Next i den finske by Oulu viste Nokia kommende produkter frem for verdenspressen.

Hvordan kommer fremtidens mobiltelefoner og mobile services til at se ud?

Det forsøgte Nokia at give et bud på, da verdenspressen i sidste uge var inviteret til Oulu i Finland, hvor teleproducenten viste kommende produkter og teknologier frem.

Her er et lille indblik i noget af det, finnerne er på vej med:

Touch-teknologi

Det mest interessante tiltag fra Nokias side er nok den nye touch-teknologi, som bliver lanceret til S60-platformen.

Det nye touch-interface minder rent grafisk en del om Apples iPhone-teknologi, og det er i en eller anden grad nok også et modsvar til Apple, men alligevel har Nokia flere kort i ærmet. Med finnernes touch-teknologi vil nye telefoner også kunne reagere på bevægelser ved hjælp af sensor-teknologi.

For eksempel kan man skifte sang på telefonen ved at ryste den let i lommen, eller man kan skrue op for lyden ved at klemme på telefonen.

Man vil også kunne sætte telefonen på lydløs ved at lægge den med displayet nedad eller rotere et billede på skærmen blot ved at vende telefonen fysisk.

Med touch-produkterne vil der også være tactile feedback, hvilket betyder, at man kan mærke en reaktion i telefonen, når man trykker på skærmen.

Nokia er dog endnu meget sparsom med detaljerne om, hvad der er reelle muligheder, og hvad der er fremtidsvisioner. Finnerne regner med at komme med de første telefoner, der understøtter touch-teknologien i 2008.

Point & Find

I 2008 lancerer Nokia det første eksempel på en ny form for internetnavigation, hvor man bruger de fysiske omgivelser til at navigere.

Konceptet er, at man ved hjælp af mobilens kamera kan pege på forskellige ting, for eksempel en taske i en butik eller et restaurant-skilt, og så sender mobilen automatisk en videre til relevant information på nettet – for eksempel en anmeldelse af restauranten.

Nokia har også planer om at koble mobilens kamera med GPS'en, så man, hvis man peger på en biografplakat ikke bare bliver ført til mere info om filmen, men også til online-billetreservationen hos den specifikke biograf.

WidSets

En internetservice til både high-end og low-end mobiler, der gik i luften i juni 2006 som beta. Betaperioden er nu slut, og WidSets rummer over 2000 såkaldte widgets, der er små programmer, rss-feeds og spil, der gratis kan tilføjes til mobilen.

Man kan blandt andet hente en email-klient, og det er også muligt at skabe sine egne widgets. WidSets har ifølge Nokia i dag over fire millioner registrerede brugere på verdensplan.

Shoot-to-translate

Ved hjælp af mobilens kamera kan man tage et billede af noget tekst på et fremmed sprog og få det oversat real-time til ens eget sprog. Servicen er på trapperne, men i første omgang skal man nok ikke forvente sig hverken danske oversættelser eller særligt omfattende oversættelses-biblioteker.

Near Field Communication

løbet af få år vil mobilen være et helt almindeligt betalingsmiddel i butikkerne, mener Nokia. Det sker ved hjælp af Near Field Communication (NFC), som er baseret på RFID-teknologi og allerede implementeret i den første Nokia-telefon. Hør podcast om Nokias NFC

Demo af Nokias touch-teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer