Artikel top billede

TDC-chef går fra borde - skal nu i flæsket på TDC

Interview: TDC-direktør Allan Jakobsen går fra borde og skal nu i flæsket på sin tidligere arbejdsgiver. Som ny direktør for Nianet bliver hans opgave at udfordre bredbåndsmarkedet.

Der er ikke strategisk viden om TDC's planer på det danske marked med i bagagen, når TDC Songs direktør i Finland, Allan Jakobsen, nu bliver administrerende direktør hos storkonkurrenten Nianet, som drives af en række danske elselskaber.

Direktøren har nemlig det sidste stykke tid siddet i Finland, og derfor er der ingen konflikter i forhold mellem det, han har lavet for TDC Song i Finland, og det han nu skal lave for Nianet i Danmark.

"Jeg har ikke været en del af den danske forretning i TDC. Så jeg er udelukkende vidende om, hvad der sker på det finske marked," siger den nyudnævnte direktør.

Udfordreren

Til gengæld ligner opgaven han får hos Nianet den udfordring han har stået overfor i Finland.

Begge steder handler det nemlig om at lede et firma, som er udfordreren til de etablerede på markedet.

Dermed har han andet med i bagagen som giver fordele for elselskabernes fiberfirma.

"I Finland har TDC Song også været udfordreren på markedet. Og det er i høj grad det, som Nianet skal være på det danske marked," siger Allan Jakobsen.

Direktøren fortæller, at det er en rolle han befinder sig godt i.

Han kan nemlig godt lide udfordringen i at gå mod det etablerede.

Potentialet er stort

"Det er der udfordringen ligger for mig. At være sted hvor potentialet er stort, hvor gejsten er høj, og hvor væksten kan skabes, hvis man formår at fokusere," siger Allan Jakobsen.

Ifølge direktøren vil Nianet fokusere parallelt på at få gravet fiber ned og samtidig få udnyttet det nedgravede fiber.

Derfor skal der hele tiden udvikles nye kreative produkter, som kan skabe øget trafik på fiberne.

Allan Jakobsen finder det klogt og positivt, at TDC nu ser ud til at have skiftet holdning til storkonkurrentens aggressive nedgravning af fiberkabler landet over.

Fra at have været stærkt skeptisk overfor elselskaberne fiber, antyder TDC nu muligheden for et samarbejde med konkurrenterne.

Om Nianet faktisk vil tage imod den fremstrakte hånd ,er nok for tidligt at udtale sig om, fortæller Allan Jakobsen.

"Men det skal jeg ikke kunne afvise," siger han.

Ingen negative følelser

Den nye direktør afviser at hans exit fra TDC har relation til den heftige chefudskiftning hos den kapitalfondsejede telegigant.

Han fortæller at han selv har været meget glad for at være hos TDC og for de opgaver, han har haft hos firmaet.

"Der er ingen negative følelser fra min side overhovedet," siger den nyudnævnte administrerende direktør hos Nianet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere