Med et image som David mod Goliat har Frank Rasmussen ikke alene skabt respekt om sin person inden for branchen. Han har også skabt succes.
Telebranchens rebel er blevet belønnet for den markedsforståelse, som skabte plads til Telmore i et allerede hårdt presset mobilmarked. Selv har han en meget simpel forklaring på de beviste kassesucceser.
“Det er sjovt at bygge noget op fra grunden. Jeg tager udgangspunkt i mig selv. Hvis jeg mangler noget på markedet, er der sikkert andre, som også har behov for det,” siger Frank Rasmussen.
Den 43-årige gadedreng – med livet som den eneste uddannelse – har for anden gang erklæret krig mod TDC og resten af den etablerede danske telebranche.
Første gang var da Frank Rasmussen i 2000 stiftede Telmore, som på rekordtid fik 500.000 mobilkunder. I 2004 var selskabet blevet så stor en trussel mod TDC, at telegiganten valgte at købe den aggressive opkomling for den nette sum af 400 millioner kroner.
Kamp mod opkaldsafgifter
Denne gang har den ufaglærte serie-iværksætter set sig gal på de opkaldsafgifter, som hvert år sender omkring 2,8 milliarder kroner ned i teleselskabernes kasser.
Med sit nye mobilselskab, BiBob, der er et kombineret mobil- og e-handelsselskab med forskellige mærkevarer, går han løs på både telebranchen og detailsektoren.
“Der er ikke noget epokegørende ved det nye koncept. Efter vi solgte Telmore, syntes vi, at markedet var blevet pludret og rodet igen med en masse mærkelige produkter. Vi vil bare gøre det hamrende enkelt med et simpelt og letforståeligt produkt.
For hovedparten af de danske mobilkunder ved ikke, hvad et opkald på 15 sekunder koster,” siger Frank Rasmussen, der figurerer som nummer 14 på Computerworlds liste over Danmarks 20 rigeste it-folk i 2006.
Teleanalytikeren Bernt Stubbe Østergaard mener, at der stadig er plads til innovation og idérigdom i markedet.
“Der er helt sikkert også plads til Frank Rasmussen. Han er mobiltelefonernes Dyne-Larsen, der altid har et godt tilbud til dig,” understreger Bernt Stubbe Østergaard.
Produkt over image
Teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard fra Current Analysis betoner også nødvendigheden af det gode produkt frem for personen bag ideen.
“BiBob har ramt det danske marked med stor succes. Frank-effekten vil give ham den øjeblikkelige plads på markedet, men om hans idé kommer til at flyve eller ej, bliver ikke afhængig af Frank Rasmussen, men om at køberne kan lide idéen eller ej,” fremhæver teleanalytikeren.
Han er ikke i tvivl om, at rebellen kommer til at tjene penge og får en vis succes med sit nye projekt.
Fra nyrenoverede, men beskedne lokaler i et industrikvarter i Taastrup er ballademageren i gang med et frontalangreb på mobilmarkedet og ikke mindst sit gamle Telmore. Med en aftale om brug af Sonofons net, har Telmore-stifteren sat gang i fjerde omgang på telemarkedet.
Han er ikke alene på adressen i Taastrup. Foreløbig har BiBob 30 medarbejdere, men tallet vokser hele tiden. Flere af dem har Frank Rasmussen hentet fra Telmore.
Ifølge Bernt Stubbe Østergaard er statistikken ikke med Frank Rasmussen, for alt for få serie-innovatorer får to gode idéer.
“Jeg tror ikke, at BiBob bliver nær så stor en succes som Telmore. Dertil er modellen ikke ny nok, for forskellen er for lille. Hvis konkurrenterne vil rivalisere med hans nye model, skal de blot ændre deres prisstruktur. Differencen med hans tidligere projekt var klarere,” fortæller teleanalytikeren.
Kunderne er begejstrede, men tanken om oprøreren har allerede fået tre selskaber til at ændre deres priser.
“En ting er sikkert: Ingen får lov at finde en niche med et mirakelmiddel som at sætte en pris ned og være dernede alene. Det kan enhver kopiere. Men i sidste ende handler det om, hvor meget erfaring og knowhow, man har til at drive en forretning. Der tror jeg, vi har en klar fordel på den lange bane,” forsikrer Frank Rasmussen.
No bullshit-strategi
Roy Langer, professor i virksomhedskommunikation mener, at Frank Rasmussens strategi vil gavne ham.
“Han har et image af at være en ‘no bullshit’-fyr. Det image vil hjælpe ham med at få respekt inden for branchen,” mener professoren fra Roskilde Universitetscenter.
Allerede to dage efter åbningen, mandag den 15. oktober, måtte BiBob efter eget udsagn lukke for tilgang af nye kunder i seks dage. De 10.000 kunder var langt over forventningen – faktisk så meget, at de ansatte ikke kunne nå at behandle tilmeldingerne hurtigt nok, udtalte Frank Rasmussen dengang.
Netop lukningen for kundetilgangen to dage efter åbningen, kan være en del af ‘no bullshit’-strategien.
“Intet er mere irriterende, når man er ny kunde og ikke kan få leveret den pakke, man har bestilt. Jeg synes, det er en meget realistisk og fair måde at håndtere tilstrømningen på. Det har kunderne forståelse for. Men de har ikke forståelse for, at nogen hverver dem til deres selskab og ikke leverer varen,” forklarer Roy Langer.
Uventet telemillionær
At Frank Rasmussen skulle ende som tele-millionær, lå ikke i kortene. Hans far var skibselektriker og moderen sygehjælper. Det var bestemt, at lille Frank skulle have en uddannelse, men hans drømme inkluderede et firma, som var hans eget.
Det fik han også i 1992, da han stiftede Image Scandinavia, der solgte modem og netværksudstyr. Firmaet blev senere solgt til nu hedengangne World Online for et stort, uoplyst beløb.
Ifølge forskellige kilder endte det med at give Frank Rasmussen en personlig fortjeneste på anslået 150 millioner kroner.
Selv opgiver han ingen beløb, for hans formueforhold vil han ikke delagtiggøre offentligheden i.
Før han kunne kalde sig herre over egen bedrift, arbejdede han som programmør hos Oticon og Christian Rovsing. Interessen for it fik han under sin værnepligt, og herfra gik det løs med selvlæringen.
Sin nye status som mangemillionær fejrede Frank Rasmussen ved at købe Ole Stephensens slips for 100.000 kroner under en direkte tv-indsamling til fordel for Balkan. I dag aner han ikke, hvor det dyre nylonslips befinder sig.
“Jeg ved ikke, hvor jeg har lagt det. En hjemløs går måske med et 100.000 kroner dyrt slips,” ler han.
David mod Goliat
Til gengæld blev hans seneste projekt et enormt flop. Efter Telmore-salget blev Frank Rasmussen ansat af ærkefjenden TDC og det britiske EasyGroup til at lave et internationalt mobilselskab ved navn EasyMobile, som skulle overføre lavpriskonceptet fra Telmore til det europæiske marked.
Men samarbejdet med TDC’s direktør, Henning Dyremose, og branchens pæne slipsedrenge blev en kæmpe fiasko.
Fyringen fra TDC var ifølge professor Roy Langer med til at styrke billedet af David mod Goliat.
“At fremstå som den lille mand er hans måde at tænke business på. Netop Telmore og den nye forretningsidé er et udtryk for at skabe et produkt for den lille mand. Med et marked som telemarkedet er det nærmest oplagt, fordi prisstrukturen er uigennemskuelig. Med to store aktører på markedet er det nemt at udpege Goliat. Hvis alle konkurrenter var nogenlunde lige stærke, ville det være svært at sælge konceptet,” understreger lektoren.
Men fiaskoen EasyMobile gik ifølge gadedrengen Frank Rasmussen rigtig godt på det tyske marked, hvilket også har medført stærke forretningsforbindelser. Forbindelser, der måske kan betyde udvidelse af BiBob på det tyske marked.
“Vi har stadig gode kontakter i Tyskland. Vi tager ofte derned, og det er ikke for at drikke kaffe. Så kan du lægge i det, hvad du vil,” siger den kække gadedreng.
Teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard mener, at lavprisselskaber generelt har svært ved at eksportere konceptet, fordi de netop udnytter nicher i deres nationale markeder.
“Modellen er svær at internationalisere, derfor tror jeg ikke, at det er i BiBobs primære strategi,” siger han.
Enorme mentalitets forskelle
Frank Rasmussen erkender, at både han og telegiganten skulle have tænkt sig mere om, før de indgik et samarbejde.
Ifølge eget udsagn var der alt for store forskelle på mentaliteten og måden at drive forretning på hos gadedrengen og den børsnoterede TDC-koncern.
At han bliver betragtet som anderledes end slipsedrengene hos TDC, tager han som et kompliment.
“TDC var meget bureaukratisk, og det passede ikke til min person. Vi var et team af medarbejdere, der var vant til at få tingene gjort og tage hurtige beslutninger. Nu var vi låst på hænder og fødder,” siger han.
I tre år var serie-iværksætteren underlagt en konkurrenceklausul, der forbød ham at gå ind på telemarkedet. Det fik Frank Rasmussen til at flytte til Schweiz og forberede sit comeback til den danske telescene.
1. januar i år stod han klar med et nyt koncept, da klausulen udløb.
Men det hårde arbejdsliv har en bagside – også for Frank Rasmussen. En blodprop i hjernen kunne ikke standse ham, men nu bliver blodtrykket målt hver dag.
Hvis tallene på blodtryksmåleren bliver røde, lukker Frank Rasmussen døren til sit kontor og tager hjem for at slappe af.
“Jeg har fået en advarsel om, at der er en bagside, så nu passer jeg lidt på og er begyndt at dyrke motion. Jeg betragter mit arbejde som min fritid. Jeg ville ikke ane, hvad jeg ellers skulle lave,” siger han.
Kampen om mobilkunderne bliver finansieret af Frank Rasmussens pengekasse, som består af hans egen formue fra flere frasalg samt den tro partner og finansieringsstøtte, Shun I-Chu fra Taiwan. Chu er med gennem sit investeringsselskab SC Invest Aps i Glostrup.
Læs mere om Frank Rasmussen i den trykte udgave af Computerworld
