Fagforeninger håber på valgkamp om jobkarteller

Folketingsvalg 2007: Jobkarteller skal være valgtema, mener fagforeninger. Unødvendigt, siger Dansk Arbejdsgiverforening

Fagforeningerne håber, at jobkarteller bliver et omdrejningspunkt i den kommende valgkamp.

Hos Prosa forstår formand Peter Ussing nemlig ikke, hvordan det liberale tankergods hos Venstre harmonerer med nogen som helst former for bindinger på arbejdsmarkedet.

"Det er svært for Venstre at forklare. Der er jo en modstrid mellem deres udmeldinger, og så partiets angiveligt liberale synspunkter," mener Peter Ussing.

Han håber samtidig, at både de Konservative og Dansk Folkeparti vil melde klart ud og love et klokkeklart forbud mod jobkarteller.

Inden valget blev udskrevet lovede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), de Konservative og Dansk Folkeparti et lovforslag mod hemmelige jobkarteller.

Men de var tøvende i forhold til at forbyde de ikke-hemmelige aftaler.

NA afgørende

Derfor kan Ny Alliance måske blive den centrale spiller, vurderer Peter Ussing.

"De kan blive tungen på vægtskålen," siger han.

Også hos Business Danmark peger presseansvarlig Michael Krag-Svendsen på, at Ny Alliance tidligere har meldt sig på banen her på computerworld.dk.

Dengang meddelte partiet, at det vil se positivt på et lovforslag om at forbyde både de hemmelige og ikke-hemmelige jobkarteller.

"Det er jo medarbejderne, der kommer i klemme, og de bliver jo i eller andet omfang stavnsbundet," sagde Ny Alliances politiske ordfører, Anders Samuelsen.

"Hvis Ny Alliance bliver tungen på vægtskålen - og hvis partiet holder ord - er der håb om en skærpet lov om jobklausuler." konstaterer Michael Krag-Svendsen.

En liberalisering af beskæftigelsesindsatsen er en forudsætning for, at der i fremtiden er hænder nok - så folk kan arbejde med det de er bedst til, mener han.

DA afviser

Hos Dansk Arbejdsgiverforening har man svært ved at se, at jobkarteller bør være en del af valgkampen.

"Det er godt at konstatere, at fagbevægelsen også mener, at behovet for arbejdskraft er valgets store temaer. Det er dog vanskeligt at se jobaftalerne som et afgørende element i en valgkamp." siger ansættelsesrestchef Flemming Dreesen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Han oplyser, at DA arbejder for, at aftalerne skal oplyses til medarbejderne.

Samtidig understreger han, at aftalerne i visse situationer er nødvendige, og at vikarbranchen fortsat skal have mulighed for at eksistere og kunne skaffe arbejdskraft til private og offentlige institutioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere