MySQL får et skud Google-kode

Databasen MySQL har præsenteret sine softwareplaner frem til 2009, der inkluderer kode leveret af Google og sikkerhedsforbedringer, der er møntet på MySQL 7.0

Computerworld News Service: Tidligere i år underskrev Google en leverandør licensaftale, der giver databaseproducenten MySQL ret til at inkludere Google-kode i sin database, siger MySQLs medstifter og vicepræsident, David Axmark.

Google hemmeligholder, hvilke underliggende arkitektur til deres tjeneste, der er videregivet. Men det er velkendt, at Google er en af de største brugere af MySQL, og kører hundrede eller tusindvis af servere med MySQL-databaser.

Søgetjenesten har brugt mange kræfter på at tilpasse MySQL, så det opfyldte deres behov, hvilket omfatter en forbedret databasereplikering og funktioner, der kan overvåge store mængder aktivitet på serverne, sagde David Axmark, på en MySQL-konference i Paris.

MySQL vil medtage nogle af funktionerne i de fremtidige versioner af databasen, sandsynligvis i MySQL 6.0, der forventes klar i slutningen af 2008, sagde David Axmark.

Google drager fordel af, at deres kode nu bliver en del af det officielle MySQL-produkt, og dermed bliver omfattet af forbedringer og opgraderinger.

Kæmpe potentiale

MySQL kan profitere af dele af Googles software, selvom det vil kræve en stor arbejdsindsats af database-firmaet.

"Det tager tid at analysere, hvad der er relevant for alle, hvad der virker, og hvordan vi kan indarbejde det i nye versioner. Der er et kæmpe potentiale, men der er også meget arbejde, der skal gøres." sagde Kaj Arno, MySQLs vicepræsident for community-relationer.

Google udvikler kun add-ons til det operativsystem de benytter, Linux , så MySQL er nødt til at overføre, teste og dokumentere de nye add-ons til de henved 15 operativsystemer, MySQL supporterer.

Funktionerne i MySQL 6.0 er næsten på plads, så Google-koderne vil ikke være med før i 6.1, der forventes i starten af 2009. Nogle Google-koder findes allerede i kildekoden til MySQL 4.1, men ikke i noget MySQL-supporteret produkt.

De to firmaer er i tæt kontakt med hinanden, fortalte David Axmark. Googles chefudvikler af MySQL-løsninger tilbragte flere dage på MySQLs interne udviklermøde i Heidelberg i sidste måned.

Google har også udsendt kildekode til nogle MySQL funktioner, søgemaskinefirmaet har udviklet.

MySQL 7.0 ventes klar i 2009

På mødet i Paris præsenterede MySQL en overraskende langsigtet produktplan, der rakte helt frem til MySQL 7.0, der vil være klar i slutningen af 2009 og have fokus på sikkerhedsforbedringer for virksomhedsbrugerne.

"Mange af jer har sagt, at i vil have forbedret sikkerheden i databaserne, og det har vi lyttet til," sagde Robin Schumacher, MySQLs produktchef.

Mange af funktionerne er standard i databaser fra firmaer som IBM og Oracle, sagde Schumacher.

"MySQL positionere sig selv, som et lavpris-alternativ til disse firmaers produkter, med færre sofistikerede features, hvilket for en stor gruppe kunder er tilstrækkeligt," sagde han.

Flere sikkerhedsfunktioner

Schumacher oplyste desuden, at version 7.0 vil støtte role- og group-baseret sikkerhed, Den vil også indeholde "transparent data kryptering" i databasen, så udviklerne ikke behøver at tilføje det på programniveauet.

MySQL håber at sikkerhedsfunktionerne vil give flere kunder inden for den finansielle sektor, offentlig administration og detailhandlen.

MySQL 5.1 forventes udsendt i første kvartal næste år. Blandt forbedringerne findes table og index partitionering, som skulle forbedre ydelsen i forbindelse med datawarehousing og muligheden for at anvende række-baseret replikation, der giver firmaerne mulighed for at skabe mere præcise back-up replika.

Den store forandring i version 6.0 vil være MySQLs storage engine, Falcon. Deres mest populære model har hidtil været InnoDB, men for to år siden købte Oracle, InnoDBs udviklere, Innobase.

Oracle gav MySQL mulighed for at bruge InnoDB på licens, men MySQL ønskede et alternativ.

Falcon kan lave gendannelser og roll-back-operationer hurtigere end InnoDB, fordi de foretages fra main memory, oplyste Robin Schumacher.

Nogle InnoDB-funktioner, så som udenlandske tegn og fuldtekst indeksering, vil ikke være med før i MySQL 6.1.
6.1 forventes at være klar i en beta-version midt i 2008 og klar til salg i 2009. Forbedringerne omfatter bedre prepared statements og server-side cursors.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere