Danske ERP-konsulenter er eftertragtede

Lønstatistik:: ERP-konsulenterne er i høj kurs på markedet, og de mange jobtilbud smitter af på forventningen om fortsat ansættelse hos den nuværende arbejdsgiver

Gå til: Så tilfredse er de danske it-ansatte med deres løn.

Under hver femte ERP-konsulent har været aktiv jobsøgende i de seneste 12 måneder. Det er godt 10 procent under gennemsnittet.

De har da heller ingen grund til selv at søge væk, fordi jobtilbuddene kommer helt automatisk.

To ud af tre er det seneste år blevet kontaktet, og det er kun systemarkitekter og salgskonsulenter, der kan bryste sig af at være mere eftertragtede.

Det er særligt de højtlønnede ERP-konsulenter, der er efterspurgte.

Gennemsnitslønnen for dem, der har modtaget tilbud, ligger på 42.739 kroner, mens de, der blev forbigået, ligger på 36.074.

Skifter meget

Tilbuddene smitter tilsyneladende af på forventningen om stadig at være ansat hos den nuværende arbejdsgiver om et år, og næsten 30 procent forventer ikke at blive hængende.

Det er undersøgelsens næsthøjeste andel, der kun bliver overgået af it-projektlederne, der ligger på godt 31 procent.

Blot 3,6 procent af undersøgelsens kvinder har valgt et virke som ERP-konsulenter, men de udgør alligevel 11 procent af den samlede jobkategori.

Det kan dårligt være lønnen, der lokker, for lønforskellen kønnene imellem er markant. Kvinderne mangler i gennemsnit 6.650 kroner hver måned i at matche mændenes løn på 41.059 kroner.

Færrest sygemeldt med stress

Den gennemsnitlige løn på 40.305 kroner kommer i hus, uden at aftensmaden bliver kold derhjemme.

Overarbejdet begrænses nemlig til, at knap syv procent arbejder mere end 30 procent over den officielle arbejdstid.

Det er undersøgelsens tredje laveste andel.

At arbejdstimerne holdes i ave har måske betydning for ERP-konsulenternes pæne stressstatistik set i forhold til undersøgelsens gennemsnit.

I hvert fald er godt 24 procent blevet mere stresset i det forgangne år, og kun 4,1 procent har været sygemeldt med stress i de seneste tre år.

Det lave antal sygemeldinger er næsten det halve af undersøgelsens gennemsnit på 7.9 procent.

Der er desuden en markant lønforskel mellem de respondenter, der er blevet mere stresset, og dem der er blevet mindre stresset.

De mindre stressede kan fejre overskuddet med 43.208 kroner hver måned, mens de mere stressede må nøjes med 37.358 kroner.

Gå til: Så tilfredse er de danske it-ansatte med deres løn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere