Artikel top billede

"I løbet af de 10 år, Mondosoft har eksisteret, er der skudt flere 100 millioner kroner ind i selskabet. Derfor kan det ikke undre, at der er en del af aktionærkredsen, der har tabt mange penge, som er frustrerede," siger Agner Mark.

Mondosoft-formand afviser massiv aktionær-kritik

Bestyrelsesformanden for det konkursramte Mondosoft, Agner Mark, afviser den massive kritik fra en række aktionærer.

Bestyrelsesformand for Mondosoft, Agner Mark, genkender langt fra det billede af et uprofessionelt forløb umiddelbart før og efter Mondosofts konkurs, som flere aktionærer har forsøgt at male de seneste par dage.

"Jeg føler, at vi har vendt hver en sten," siger Agner Mark, der mener, at konkursen har været uundgåelig.

I går rettede flere aktionærer ellers skarp kritik af forløbet omkring Mondosofts konkurs.

Flere aktionærer beklagede sig blandt andet over, at de ikke har haft adgang til relevante oplysninger både før og efter konkursen, at bestyrelsen har nægtet at forhandle med potentielle investorer, og at der synes at være ændret ved faktureringsprincipperne umiddelbart før konkursen.

Kolossal indsats

Med andre ord antyder de, der kunne have været gjort en større indsats for at holde Mondosoft-skuden oven vande.

Men den kritik imødegår bestyrelsesformand Agner Mark:

"Vi har forsøgt alt," siger han.

"Det gælder ikke kun mig selv, men også de andre bestyrelsesmedlemmer, som har gjort en helt kolossal indsats for at redde Mondosoft. Man kan vel nærmere bebrejde os, at vi har givet selskabet for mange chancer," siger Agner Mark, der har været bestyrelsesformand for Mondosoft siden sommeren 2006.

Forholder sig ikke til kritik af kurator

Agner Mark understreger, at han rent teknisk ikke er bestyrelsesformand længere, efter at kurator – advokat Anne Birgitte Gammeljord fra Gorrissen Federspiel Kierkegaard – har overtaget boet.

Derfor kan og vil han heller ikke forholde sig til den kritik, der omhandler forløbet efter selve konkursen.

"Hvis man er kreditor og mener, at forløbet er håndteret forkert, så skal det afklares i Skifteretten," siger Agner Mark.

Han vil på grund af tavshedspligt heller ikke kommentere visse ting, der har været behandlet på bestyrelsesmøderne.

Agner Mark mener slet ikke, at det er så underligt med kritik fra visse aktionærer:

"I løbet af de 10 år, Mondosoft har eksisteret, er der skudt flere 100 millioner kroner ind i selskabet. Derfor kan det ikke undre, at der er en del af aktionærkredsen, der har tabt mange penge, som er frustrerede," siger Agner Mark.

Masser af mulighed for indflydelse

Agner Mark overtog posten som bestyrelsesformand for Mondosoft 15. juli 2006.

Den tidligere Dan Net-direktør sidder i dag i bestyrelsen for adskillige it-selskaber.

Agner Mark mener, at de utilfredse aktionærer har haft flere muligheder for at påvirke bestyrelsens handlinger.

"Mens jeg har været formand, har der været to generalforsamlinger. Begge to lange. Der har bestyrelsen redegjort for alt og fremlagt detaljerede regnskaber og en omfattende ledelsesberetninger," siger Agner Mark, der undrer sig over kritikken af bestyrelsen.

"Hele bestyrelsen var på valg ved generalforsamlingen i juni – der blev vi alle genvalgt," siger han.

Løbende tilført likviditet til selskabet

Agner Mark mener – trods kritikken af det modsatte – at bestyrelsen har gjort alt, hvad der har stået i dens magt for at løse Mondosofts problemer, der blandt andet er kommet til udtryk ved et underskud på godt 26 millioner kroner i fjor.

"Vi har forsøgt at finde investorer, der ville skyde flere penge ind i selskabet. Og der har da også været nogen. Vi for eksempel fået tilført en likviditet syv eller otte gange i løbet af det sidste år fra flere aktionærer. Det kan kun blive ved, indtil nogen siger stop. Investorerne har bedt os om at levere nogle resultater, og den har vi ikke kunne honorere," siger Agner Mark.

Agner Mark mener, at det har været besværligt at løse Mondosoft-problemerne, fordi der har været mange interesser involveret.

Som eksempel peger han på, at Mondosoft har fem aktieklasser, hvilket signalerer et meget kompliceret set-up, der gør det svært at handle.

Vi har givet masser af oplysninger

Flere af aktionærerne har beklaget sig over, at de ikke er blevet orienteret godt nok af bestyrelsen.

Også den anklage afviser Agner Mark:

"Vi har givet masser af oplysninger til aktionærer undervejs - inden for lovgivningens regler. Det skete så sent som på generalforsamlingen i juni, hvor blandt andre revisorerer fra Deloitte svarede på spørgsmål – og hvor vi havde en deltaljeret debat på baggrund af detaljerede spørgsmål," siger Agner Mark.

"Jeg har også haft en intens dialog med visse aktionærer om at finde en løsning. Men når der er omkring 40 aktionærer, og nogen kun ejer 0,01 procent af selskabet, så har det ikke været muligt at besøge alle," siger han.

Gennembruddet kom aldrig

Nu konkursramte Mondosoft har siden etableringen i 1998 satset benhårdt på at bryde igennem på det internationale marked med dets søgemaskine-teknologi.

Men trods stor tiltro fra investorer og kapitaltilførsler har det store kommercielle gennembrud ladet vente på sig.

Den manglende succes fik i fjor selskabet til at sadle om, og første skridt i en ny strategi var at købe it-huset Navigo Systems, der udviklede løsninger til optimering af søgninger til Microsoft SharePoint.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere