Ericsson-krise kan være dyb og alvorlig

Ericssons katastrofale kvartalsregnskab kan være et udtryk for end dybere krise end som så.

Ericssons regnskab for tredje kvartal 2007 er så skuffende, at aktiekursen på den svenske netværksgigant er røget i bund med hele 25 procent.

Det dårlige regnskab skyldes især, at der er solgt færre trådløse netværk, end ledelsen havde forventet.

Aktieanalytiker Søren Linde fra Jyske Bank vurderer, at krisen kan vise sig at vare ved.

"Jeg tror, at det her er en tendens. Udrulningen af nye netværk vejer tungt i produkt-mikset for tiden, og der er konkurrencen noget hårdere end på de andre produkter," siger Søren Linde.

Han peger på, at Ericsson blandt andet møder skarp konkurrence fra kinesiske netværks-virksomheder.

Ericssons indtjening i tredje kvartal er faldet til 4,6 milliarder kroner mod 7,2 milliarder kroner sidste år.

Uheldig situation

Ifølge Søren Linde står Ericsson i en uheldig situation.

Selskabet tjener typisk flere penge på at opgradere eksisterende netværk end på at sælge nye, men det vil give problemer, selvom selskabet skulle få held med at rykke balancen.

"Hvis produkt-mikset stiger inden for opgraderinger, hvor man altså har en lidt bedre marginal end inden for nye netværk, vil det også betyde, at væksten er ved at løje af."

"Lige nu lever Ericsson ret højt på, at selskabet er ved at installere basen hos især kunderne i Asien, så jeg frygter, at væksten kan blive ramt, når produkt-mikset til gengæld flytter sig over, hvor der er noget mere margin. På den måde er der ikke udsigt til forbedringer," lyder konklusionen fra Jyske Banks Søren Linde.

Udsigt til øget konkurrence

Ericsson sidder selv på omkring 40 procent af netværks-markedet og er dermed verdens suverænt største selskab på området.

Nokia-Siemens sidder på omkring 20 procent, skarpt forfulgt af Alcatel-Lucent.

De to fusioner har hidtil givet Ericsson vind i de svenske sejl, fordi operatørerne har været i tvivl om, hvorvidt Nokia-Siemens og Alcatal-Lucent ville fortsætte med at understøtte de produkter, de har.

Men vinden kan meget vel være ved at vende, for Ericsson kan oven på det dårlige kvartalsregnskab se frem til hård konkurrence i den kommende tid.

"De (Nokia-Siemens og Alcatel-Lucent, red.) vil selvfølgelig forsøge at vinde deres markedsandele tilbage, og så er der selvfølgelig også virksomheder som ZTE og Motorola i markedet," siger aktieanalytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere