Artikel top billede

Spørge-storm om logning på vej til Lene Espersen

Enhedslisten kræver svar fra justitsminister Lene Espersen (K), efter hun har oplyst til til Computerworlds læsere, at der ikke er regler for, hvor længe logningsdata kan gemmes.

Justitsminister Lene Espersen (K) kan forvente at skulle besvare endnu et paragraf 20 spørgsmål om logning fra Enhedslisten.

Det skyldes, at justitsministeren i et svar på et spørgsmål fra Computerworlds læsere har gjort det klart, at reglerne om logning ikke forholder sig til, om teleselskaberne må opbevare de indsamlede data i mere end et år.

"Det er da noget af det, som jeg nu vil tage op og spørge hende om,", siger Line Barfoed, der er retspolitisk ordfører for Enhedslisten.

Ingen regler for forældelse

Line Barfoed tolker ministerens svar sådan, at det er tilladt for teleselskaberne at opbevare logningsdata om kunderne i længere tid end det år, som logningsbekendtgørelsen påbyder udbyderne at gemme data.

"Hun svarer jo, at der ikke er nogen regler for, hvor længe de må opbevare det. Det synes jeg, er ret uhyggeligt," siger Line Barfoed.

Hun fortæller, at der er masser af spørgsmål på vej til Lene Espersen om logningsbekendtgørelsen.

Ifølge Line Barfoed er problemet, at vi er gået fra registerlovgivning til persondatalovgivning, uden at vi reelt har overvejet, hvad det betyder.

"Men stadigvæk er det er jo sådan, at du skal have nogle retningslinier, hvis du har et register, og det skal datatilsynet skal være tilsynsmyndighed på. Og der skal det jo også fremgå, hvorfor du har registreret, og hvor længe du har det," siger Line Barfoed.

Mange spørgsmål til ministeren

Computerworld offentliggjorde torsdag en lang række svar på spørgsmål fra læserne om logningsbekendtgørelsen.

De inkluderede spørgsmål om, hvad straffen er for ikke at slette oplysningerne rettidigt.

"Udgangspunktet er jo, at du skal holde op med at have oplysningerne liggende når de ikke længere er nødvendige," siger Line Barfoed.

Justitsminister Lene Espersen svarede torsdag skriftligt på mere end 20 spørgsmål fra Computersworlds læsere, efter at vi for lidt mere end tre uger siden opfordrede til at stille spørgsmål til ministeren om logningsbekendtgørelsen på Computerworlds Wikilab.

Paragraf 20 spørgsmål til Lene Espersen

Vil ministeren tage initiativ til at fastsætte regler om at IT-udbydere skal slette loggede oplysninger efter det år, som logningsbekendtgørelsen pålægger dem at gemme oplysninger, jf. ministerens svar til Computerworld.dk 12.10.2007 om at der ikke findes sådanne regler?

Læserspørgsmål med svar fra justitsministeren

Logningerne skal gemmes et år. Hvad er straffen for at ikke at slette oplysningerne rettidigt?

"Logningsbekendtgørelsen pålægger teleudbydere at opbevare en række oplysninger i 1 år til brug for efterforskningen og retsforfølgningen af strafbare forhold. Reglerne om logning forholder sig ikke til om teleselskaberne kan opbevare oplysningerne i længere tid."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer