Identitetstyveri er et voksende problem i England

Denne uge er officiel "stop-identitetstyveri"-uge i Storbritannien. Her er identitets-tyverier ganske almindelige.

Denne uge er officiel "stop-identitetstyveri"-uge i Storbritannien.

Computerworlds læsere har i denne uge kunnet læse om den 25-årige, københavnske økonomistuderende, som oplevede at en fremmed havde registreret en phishing-site i hans navn.

Den slags identitets-tyverier er ganske udbredte i Storbritannien.

I denne uge er det således tredje år i træk, at der afholdes en såkaldt "ID Fraud prevention"-uge i Storbritannien.

Kriminelle, der eksempelvis opretter kreditkort og lån i uskyldige personers navn, er et stigende problem i Storbritannien.

I 2006 vurderede det engelske indenrigsministerium, at omkostningerne relateret til identitetstyveri lå på 1,7 milliarder pund.

Det var 400 millioner pund mere end det foregående år.

Hver tredie brite berørt

Der er mange briter, der berøres af identitetstyveri.
I hvert fald viser en nylig undersøgelse fra analysebureauet Populus, at hver tredie brite selv eller deres familie eller venner, er blevet berørt af identitetstyveri.

Hele 80 procent af englændere frygter at blive udsat for identitetstyveri.

Trods den åbenbart store bevidsthed om risikoen for identitetstyveri, har det dog ikke fået alle briter til at ændre deres opførsel.

En national skraldespands-undersøgelse udført af Waste Works viste, at en trediedel af de undersøgte skraldespande indeholdt vigtige papirer egnet til identitetstyveri.

Det omfattede blandt andet pas, kørekort, CV, telefon-, gas- og el-regninger.

Skraldespandsundersøgelsen var bestilt af virksomheden Fellowes, der blandt andet lever af at sælge makulatorer.

Bag den nationale kampagne "ID Fraud prevention" står blandt andre det engelske postvæsen Royal Mail, Metropolitan Police, Det britiske skattevæsen, pasmyndighederne, kreditvurderingsselskaber som Experian samt Fellowes.

Kampagnen forsøger blandt andet at mobilisere englænderne til at makulere vigtige papirer inden de smides ud ved hjælp af Youtube-video.

Videoen findes i slutningen af denne artikel.

Zar for identitetstyveri

Den stigende trussel om identitetstyveri har fået en række politikere på tværs af de politiske partier i Storbritannien til at gå sammen i gruppen "All Part Parliamentary Group on Identity Fraud".

"Vi er politikere fra Labour, Konservative og Liberale Demokrater, der arbejder sammen om at få gjort noget ved identitetstyveri," siger talsmand fra gruppen Ben Thornton.

I starten af ugen opfordrede gruppen af britiske parlamentarikere den britiske regering til at udpege en person, en såkaldt identitetstyveri-zar, der skal koordinere indsatsen fra offentlige institutioner, private virksomheder og politiet.

"Der er forskellige tiltag i politikredse som Metropolitan Police (Politiet i London, red.), men vi mangler en central enhed, der kan koordinere indsatsen fra politi samt private virksomheder og offentlige myndigheder," siger Ben Thornton.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere