Kort nyt: Rejseplanen, Frederikshavns Kommune, mini-gps'er

Rejseplanen fylder ti år. Fibernetværk til Frederikshavns Kommune. S trækker digitalisering. Mini-gps'er bremser cykeltyven.

Rejseplanen fylder ti år

Rejseplanen.dk fylder ti år i dag. Siden lanceringen i 1997 er siden blevet mere og mere populær. Mere end 3 millioner danskere bruger tjenesten i dag og 84 procent af internetbrugere kender til servicen I 2005 kendte kun 60 procent til siden. "Jeg tror, at Rejseplanen har succes, fordi det er en tjeneste, der ikke handler om at spare ressourcer, men opfylder et faktisk behov hos brugerne. Det behov er meget svært at dække med trykte køreplaner og telefoninformation,” siger Niels Mortensen, direktør for Rejseplanen.

Frederikshavns Kommune får sit fibernetværk

I dag overdrager Bredbånd Nord officielt et nyetableret fibernetværk til Frederikshavns Kommune. Kommunens fiberbredbånd skal give hurtig netværksforbindelse til alle offentlige kontorer og institutioner i kommunen. Opbygningen af fibernettet har konsortiet Bredbånd Nord, ESV og ENV stået for.

S vil trække digitaliseringen af tv-sendenettet

Ifølge Magasinet Digitalt åbner Socialdemokraterne nu op for, at digitaliseringen af det analoge, danske tv-sendenet kan foregå i flere faser. Det fortalte Socialdemokraternes mediepolitiske ordfører Mogens Jensen på årsmødet for Branchen ForbrugerElektronik (BFE). "I Sverige har de foretaget en gradvis udfasning (af det analoge tv - red.) og det tror jeg, er det rigtige at gøre. Vi skal fastholde slutdatoen (oktober 2009 - red.), men en gradvis indsats så vi ikke begår de samme fejl på samme tid overalt, er en fornuftig ting. Det gælder også vores fælles opgave med at informere danskerne om digitaliseringen," lyder den noget overraskende melding fra Mogens Jensen.

Danske mini-gps'er kommer cykeltyven i forkøbet

Det er nu muligt at overvåge sine ejendele via satellit med danskudviklede gps-sendere i miniformat, der under navnet tags-track er på vej ud i butikkerne. Senderne kan spores med en præcision ned til en meters radius. Gps-senderne er små og lette at skjule, uanset om det gælder racercyklen, computerudstyret eller smykkeskrinet. "De helt enkle 'trackere' er på størrelse med en halv kuglepen eller et hundetegn og kan bruges til sikring af alt fra cykel over computerudstyr til smykkeskrin og kunstgenstande," fortæller Erich Adring - den ene af tre iværksættere bag udvikling og markedsføring af tyverisikringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere