Pc-priserne falder mindre end hos vores naboer

På to år er priserne på computerudstyr faldet dobbelt så meget i Sverige sammenlignet med Danmark. Hos edbpriser.dk er det opfattelsen, at de danske priser står i stampe.

Man kan få efterhånden få en bærbar computer til kun 3.000 kroner, og det er dæleme billigt.

Men inden man lader sig dupere af de mange slagtilbud fra danske detailbutikker, er det et åbent spørgsmål, om danske forbrugere ikke burde kunne købe pc’er og andet computerudstyr til endnu billigere penge.

I hvert fald viser en gennemgang af udviklingen i forbrugerpriserne på computerudstyr, at de danske detailpriser ikke er faldet i nær samme omfang som i de øvrige EU-lande de seneste to år.

Således er de danske computerpriser faldet med 18 procent på to år, mens priserne er faldet med 25 procent i EU-landene generelt.

Større fald i nabolande

Endnu større forskelle er der i forhold til flere af vores nabolande. For eksempel har briterne fået et prisfald på 28 procent i den samme periode, og de svenske forbrugere kan glæde sig over, at computerudstyr har fået et endnu større gok nedad: Hele 35 procent er priserne på computerudstyr faldet i Sverige på to år – næsten det dobbelte af Danmark.

Også i Tyskland, Holland, Frankrig er priserne faldet mere end i Danmark, men i mindre grad end de andre lande.

Pristallene fremgår af de forbrugerpriser, som de nationale statistiske kontorer indberetter hver eneste måned til det europæiske statistiske kontor, Eurostat.

Der er tale om harmoniserede tal, hvilket blandt andet betyder, at pristallene er gjort sammenlignelige over landegrænser, og at valutakurserne ikke påvirker opgørelsen.

Det står stille i Danmark

Hos prissammenligningsstedet www.edbpriser.dk følger sitemanager Lau Dybbro med i den danske prisudvikling. Om prisfaldet har været stærkere uden for Danmark, har Lau Dybbro ikke umiddelbart et bud på. Men han kan se, at det danske marked for computere og udstyr har forandret sig på det seneste.

”Vi ser ikke de helt store prisfald mere. Mit indtryk er faktisk, at priserne generelt set har stået stille i næsten et år, med undtagelse af bærbare computere. Der er fortsat prisfald,” siger Lau Dybbro.

Forskellig prisudvikling på computerudstyr i Danmark og EU er ikke ensbetydende med, at de danske priser generelt er højere på computerudstyr. Det afhænger helt af, hvad udgangspunktet for prisfaldet var for to år siden.

Et tjek af to produkter hos detailforhandleren Computercitys danske og svenske varehuse viste dog, at de svenske priser er lavere end de danske.

En Fujitsu Siemens Amilo Si1520 koster således 8.499 kroner i Computercitys danske butik. Prisen i Sverige er 9.690 svenske kroner – eller cirka 7.900 danske kroner. Altså cirka 600 kroner dyrere i Danmark.

Tilsvarende er en Samsung 20 tommer TFT 2032BW fladskærm cirka 300 kroner billigere i den svenske butik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere