Artikel top billede

Vi ved, at mange af de her muslimske terrorister er højtuddannede, og derfor også må forventes at have samme muligheder for at komme uden om reglerne, som it-uddannede og ingeniører generelt har. Og derfor er det klart, at terrortruslen må betragtes som forøget, når de her regler ikke lever op til det forventede beskyttelsesniveau," siger Morten Messerschmidt.

DF frygter højtuddannede muslimske terrorister

Kritikken af logningsbekendtgørelsen skal tages med i en kommende revidering af loven. De nuværende huller øger terrortruslen. Det mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

En række af de personer, som begår terror og planlægger terror i Danmark, har en høj uddannelse. Derfor er det klart, at de må kunne forventes at udnytte de huller som kritikken af lognings-bekendtgørelsen peger på.

Det mener Morten Messerschmidt, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

"Det et problem, når 54 procent af danske it-uddannede ingeniører og dataloger i en IDA-undersøgelse svarer ja til, at de kan omgå den logning, der er et led i regeringens kamp mod terror," fortæller Morten Messerschmidt.

Spørger justitsministeren

Derfor har Morten Messerschmidt taget sagen op i Folketinget, og i et paragraf 20-spørgsmål bedt justitsminister Lene Espersen (K) vurdere, hvor stort hun mener, at problemet er.

"Når vi laver en lovgivning, så gør vi det, fordi vi mener, at formålet berettiger lovgivningen. Og hvis det så viser sig, at målet ikke kan nås med den lovgivning som findes, så er det selvfølgelig alvorligt," siger Morten Messerschmidt.

Den omdiskuterede logningsbekendtgørelse har fra flere sider været udsat for en regn af kritik, som gennemgående peger på forskellige huller i logningen af danskernes tele- og datatrafik.

Huller øger terrortrussel

Morten Messerschmidt mener, at man skal tage kritikken meget seriøst, og tænke den ind i en forestående revidering af loven. Hullerne betyder nemlig, at lovgivningen ikke beskytter så godt, som det var meningen.

"Vi ved, at mange af de her muslimske terrorister er højtuddannede, og derfor også må forventes at have samme muligheder for at komme uden om reglerne, som it-uddannede og ingeniører generelt har. Og derfor er det klart, at terrortruslen må betragtes som forøget, når de her regler ikke lever op til det forventede beskyttelsesniveau," siger Morten Messerschmidt.

Blev ikke misindformeret

Da terrorloven blev udarbejdet, blev der ifølge Morten Messerschmidt fremlagt en lang række høringssvar. Nogle gik på, at indgrebene ikke var nok, andre hævdede, at det var umuligt, og andre at det ville være tilstrækkeligt.

"Uanset hvad man lovgiver om, vælger man altid det mindst indgribende middel til at nå målet," siger Morten Messerschmidt.

Derfor mener han ikke, at partiet blev misinformeret.

"Jeg vil ikke sige, vi er blevet misinformeret. Det, man kan sige, er, at virkeligheden måske overrasker i forhold til, hvad regeringen havde forventet," siger Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidts paragraf 20-spørgsmål til justitsministeren

Vil ministeren redegøre for sin holdning til, at 54 procent af dataloger og it-uddannede ingeniører i en undersøgelse foretaget af IDA kan svare ja til, at de kan omgå den logning, der er et led i regeringens kamp mod terror, og hvad agter ministeren at foretage sig for at øge sikkerheden?

Svar fra justitsministeren

Jeg har ikke nærmere kendskab til den undersøgelse, som der henvises til i spørgsmålet, herunder i forhold til hvordan og på hvilke punkter dataloger og it-uddannede ingeniører mener at kunne omgå bestemmelserne i logningsbekendtgørelsen.

Formålet med reglerne om logning er som bekendt at forebygge og opklare meget alvorlig kriminalitet, og jeg har derfor meget vanskeligt ved at forestille mig, at dataloger og it-uddannede ingeniører generelt skulle have et ønske om at forsøge at omgå reglerne på dette område.

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det i sig selv vil kunne give anledning til at øge politiets opmærksomhed på en person, hvis politiet under efterforskning af en konkret sag konstaterer, at den pågældende har forsøgt at omgå reglerne om logning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere