Artikel top billede

Det vedtagne regelsæt er latterligt, mener Johanne Schmidt-Nielsen, folketingskandidat for enhedslisten og tovholder for aktionen.

Hvad skal email-storm gøre godt for, Enhedslisten?

Ud med sproget: Enhedslisten opfordrer alle til at sende personlige mails til justitsministeriet på mandag i protest over logningsbekendtgørelsen. Hvad skal det gøre godt for?

Enhedslisten opfordrer alle til at sætte Justitsministeriets adresse på alle personlige emails de sender mandag den 24/9.

"Johanne Schmidt-Nielsen, folketingskandidat for enhedslisten og tovholder for aktionen, hvad er egentligt meningen med denne aktion?"

"Det handler om at sætte fokus på, hvor latterligt det vedtagne regelsæt er.

Nu skal det overvåges, hvem alle helt almindelige mennesker ringer til, sms’er til og mailer til. Og man kommer jo ikke til at fange terrorister på det.

Man skal virkelig være en dum terrorist, hvis man ikke fatter, at man kan sende sine mails fra biblioteket eller ringe med et taletidskort."

"I aktionen vil I sende personlige email til ministeren. Det er jo ikke indholdet, der logges, men hvem man sender til. Hvordan passer det sammen?"

"Det er en symbolsk aktion. Justitsministeren vil overvåge helt almindelige menneskers kommunikation. Vi siger "Tag det, hvis du vil have det". Det er for at sætte fokus på, hvad det er for nogle fuldstændig ligegyldige oplysninger, hun har tænkt sig at registrere.

"Tror du, at aktionen vil have nogen virkning?"

"Jeg håber, det kan være med til at sætte gang i en debat. Jeg har endnu ikke talt med nogen, der synes, det her nye regelsæt giver mening.

Jeg tror, de fleste borgere opfatter det som en indskrænkelse af deres personlige frihed.

Jeg håber, vi kan sætte fokus på, om det er den rigtige retning at gå i, hvis man vil bekæmpe terror. Lige pludselig er det alle almindelige borgere, som i en eller anden grad er under mistanke."

"Det er jo kun, hvis man sidder i justitsministeriet, at man ved, om nogen deltager i den her aktion. Hvordan skal det skabe debat?"

"Nu bliver der jo allerede sendt digitale flyers rundt med opfordringen. Det er jo en måde at sætte fokus på sagen. Jo flere, der hører om sagen, jo mere debat kan der blive.

Den anden del af det er, at jo flere mail Justitsministeriet får, jo mere opmærksom vil ministeren måske blive på folks indstilling til det her.

Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvor mange, der gør det, men det er jo tit, man ikke ved, hvor meget en aktion rent faktisk virker."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere