Syv farlige forbruger-teknologier

Hver eneste dag møder de fleste mennesker en række forskellige teknologier, der hver især udgør store risici for vores arbejdspladser. Her er de syv store.

Har du en mobiltelefon med på arbejde? Eller en iPod? Bruger du Microsoft Messenger? Eller Skype? Eller Second Life?

Hvis ja, så er du en af de medarbejdere, som udgør et problem for it-sikkerheden.

En ny analyse fra den amerikanske konsulentvirksomhed Yankee Group viste, at 86 procent af medarbejdere anvender mindst et stykke forbruger-teknologi på arbejdet. Ofte i den bedste mening, fordi de nye teknologier er nemme og effektive at anvende.

Alvorligt problem

Men dette kan udgøre et alvorligt problem for it-sikkerheden på arbejdspladsen, mener Shehzad Ahmad, chef for den danske afdeling af den internationale it-sikkerhedsorgansiation Cert:

”Tag nu for eksempel en MP3-afspiller eller ganske almindelige PDA’er. I begge tilfælde er det enheder, som kan lagre en masse data. Så ja de udgør et kæmpe problem, som desværre kun de færrest tager seriøst,” siger Shehzad Ahmad, chefkonsulent i DK Cert.

Ofte vil problemerne kunne løses ganske simpelt med software, der lukker for uautoriserede teknologier.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke gør det. Der er jo trojanske heste, der er skabt til at angribe netop den type enheder, hvor man kan lagre data som MP3-aspillere og USB-nøgler,” siger Shehzad Ahmad.

Selv om medarbejderne bruger for eksempel deres avancerede mobiltelefon for at være mere effektiv på jobbet, så udgør den stadig en potentiel sikkerhedsrisiko.

Tag udviklingen alvorligt

Under alle omstændigheder er virksomhederne pisket til at tage udviklingen alvorligt, mener analytiker Joshua Holbrook, Yankee Group.

Virksomhederne er nødt til at implementere nye måder at håndtere alle disse teknologier, som forbrugerne alias deres egne medarbejdere bruger hver eneste dag. Også på deres arbejde. Ellers risikerer de at ende med en situation, hvor et uigennemskueligt – og risikabelt – sammensurium af forskellige teknologier kompromitterer it-sikkerheden.

Her er listen over de syv farlige teknologier. Klik på navnet for at se, hvordan teknologien er farlig.

1)
Instant Messaging.

2)
Webmail.

3)
Bærbare enheder.

4)
Smartphones.

5)
Mobilkameraer.

6)
VoIP.

7)
Virtuelle verdener.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere