Artikel top billede

"Tidligere har de forskellige formater for kommunkation ud mod kunderne været et konkurrenceparameter bankerne imellem. Men vi var nu fået en fælles forståelse af, at vi ikke skal konkurrere på formater," siger Lisa Herold Ferbing, vicedirektør i Nordea.

XML bliver standard i nordiske banker

Executive: Nordiske banker vælger fælles standard for kommunikation med erhvervskunderne. Nordea arbejder på at lancere nye produkter baseret på XML-standarden.

De fem største banker i Norden er blevet enige om at bruge XML-formattet som det fælles format ud mod deres erhvervskunder.

Og da bankernes danske organisation, Finansrådet, sammen med søsterorganisationerne i Sverige, Norge og Finland også støtter beslutningen, er der tale om en historisk enighed blandt samtlige nordiske banker om at bruge en fælles nordisk standard i deres kommunikation over for erhvervskunderne.

Alene i Danmark berører beslutningen 144 pengeinstitutter og deres kunder.

”Tidligere har de forskellige formater for kommunkation ud mod kunderne været et konkurrenceparameter bankerne imellem. Men vi var nu fået en fælles forståelse af, at vi ikke skal konkurrere på formater, men i stedet på kompetencer og rådgivning. Vi får ind for, at der skal være standarder, der gælder bredt,” siger Lisa Herold Ferbing, vicedirektør i Nordea og nordisk chef for Cash Management.

To års forarbejde

Beslutningen om at vælge XML som den fælles nordiske standard kommer efter en to år lang indsats fra de fem store nordiske banker – Nordea, Danske Bank, Svenska Handelsbanken, SEB og DnB Nord.

Og otte år efter at man hos blandt andet Nordea og andre banker så småt begyndte at interessere sig for det populære XML-format.

Indtil bankerne får lanceret nye produkter på ryggen af XML-formatet, må virksomhederne så leve med, at hver eneste bank i Norden groft set har deres eget særlige format for at udveksling af information og data mellem banken og virksomheden.

Selv ikke det verdensomspændende Edifact format har fået fodfæste som det fælles format i bankverden.

Det skyldes ifølge Lisa Herold Ferbing blandet andet, at Edifact er meget kompliceret og dyrt at have med at gøre, og i dag er det under fem procent af Nordeas kunder, der anvender Edifact.

XML-produkter i 2008

Beslutningen om at gøre XML til det fælles bankformat er så ny – den blev truffet i august 2007 – at der endnu ikke er kommet konkrete nye produkter på markedet. Og vi skal hen i 2008, før der er nye XML-varer på hylderne, siger Lisa Herold Ferbing.

”Vi arbejder på at lancere produkter fra Nordea baseret på det nye XML-format, men vi har også drøftelser om, hvorvidt vi skal lave en mere fælles lancering af den nye standard i sektoren.”

Læs fredagens trykte udgave af Computerworld for en vurdering af konsekvenserne for bankernes erhvervskunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere