Det modsatte af Post Scriptum må være Ante Scriptum ...
A.S.: Oven på den varme modtagelse af min forrige klumme om stress lovede jeg i Computerworlds online-forum at tage emnet op igen.
Men så kom en række radio- og tv-udsendelser, som dokumenterede, at stress som begreb er blevet udvandet, og at de fleste slet ikke har stress.
Så det emne må være uddebatteret.
Næh, så vil jeg hellere tage fat i svindel i it-branchen.
Tager for meget
Jeg vælger at definere svindel som værende bevidst at tage for meget for en ydelse eller et produkt, selv om man har faglig indsigt.
Jeg taler ikke om alle de fastpris-projekter, der bliver sat til et højere beløb, end man sådan cirka regner med, at de kommer til at koste.
Det er en naturlig følge af, at man skal have dækket sig.
Jeg taler ikke engang om de projekter, hvor det hele ender med at blive 50-100 procent dyrere end først antaget.
Jeg taler om den rigtige svindel, ækvivalenten til 16.000 dollars lokumsbrættet:
- Etablering af to ftp-accounts: 20 timer.
- Sælgeren, der fortæller kunden, at han skal købe Enterprise Edition af databasen, hvis han selv ønsker at lave tabeller.
- 500.000 kroner for at installere en Oracle-database og køre et script.
- 900.000 kroner for at installere en Oracle-database (ingen højere?).
- Nogle måneder for at opsætte to Windows-clustre.
-Nogle uger for at sætte en dims i et rack-skab.
"Værdi for kunden"
Jo-jo, jeg har hørt alle sælger-undskyldningerne for at svindle:
“Det har værdi for kunden.” “Kunden har jo råd til det.” “De andre gør det også.”
Det kan lade sig gøre at svindle, fordi kunden ikke har teknisk indsigt til at gennemskue det.
De fleste svindelnumre, jeg hører om, sker i situationer, hvor kunden har outsourcet.
Forestil jer, at en virksomhed outsourcer al ledelse.
Det har jeg (indtil videre) ikke set ske, antagelig fordi de fleste kan forestille sig rigtigt mange ting, der kan blive dårligere og dyrere, hvis man gør det.
Dårligere og dyrere
Forestil jer nu, at virksomheden outsourcer al rigtig viden om it. Pudsigt nok medfører det, at al it bliver dårligere og dyrere.
Et eksempel fra nutidens Danmark: Et selskab har outsourcet.
Det betaler 5.000 kroner per måned per gigabyte i leje for storage (altså diskplads). Min 60 gigabyte iPod kan lejes ud for 3,6 millioner kroner om året.
Jeg bad mine gutter gøre op, hvad de havde af ledig plads på USB-dongles, digitalkameraer, mobiler, eksterne backup-diske, harddisk-optagere osv.
Resultatet var fantastisk.
Morten kan tjene 144 millioner kroner om året uden videre og er villig til at slette lidt på sin harddisk for at komme højere op.
Vores nyindkøbte tera-station på to terabytes (pris: et par tusinde kroner) kan med det samme omsættes til en lejeindtægt på 120 millioner kroner om året.
Vore to jyske Martin’er har trukket sig tilbage for at leve af lejeindtægten fra deres eksterne harddiske og en PDA.
Det værste er, at outsourcerne har svært ved at tjene penge, selvom de svindler.
Det skyldes alle de overflødige mennesker, de har.
Der genereres nu så meget varme i it-mødelokalerne blandt folk uden indsigt, at Kyoto-aftalerne er i fare.