Artikel top billede

Tre distributører skal stå for Xerox-salg i Europa, fortæller Bjarke Nyby, chef for forretningsudvikling hos Xerox i Danmark.

Ny distributør scorer Xerox-forhandlere

Ingram Micro er blevet distributør af Xerox' produkter i Danmark. Den aftale kaster mærkbart mere forretning af sig.

En af verdens største it-distributører, Ingram Micro, har indgået en distributionsaftale med Xerox for det danske marked.

"Xerox' moderselskab har lagt en strategi, der omfatter tre distributører på tværs af Europa, og det er Tech Data, Ingram Micro og Scribona," fortæller Bjarke Nyby, der er chef for forretningsudvikling hos Xerox i Danmark.

Herhjemme distribuerede og solgte Xerox Danmark tidligere mange varer selv, men det salg går i dag i langt højere grad gennem distributører.

Sidste år i Sverige

Sidste år indgik Xerox i Sverige en aftale med Ingram Micro om distribution, og nu har Xerox Danmark så indgået en lignende aftale.

Aftalen gælder fra 1. juli og dækker i forvejen - udover Danmark og Sverige - Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Schweiz og Storbritannien.

"Herhjemme er der mellem 500 og 700 forhandlere, der er relevante for os, og mange af dem har Ingram kontakt til, og det nyder vi godt af," siger Bjarke Nyby, der "allerede nu kan se en positiv effekt af aftalen."

Udover forhandlere har Xerox 10 tætte samarbejdspartnere på det danske marked - de såkaldte Xerox-partnere.

Smitter af på bundlinjen

Han vurderer, at aftalen vil smitte positivt af i regnskabet for Xerox Danmark allerede i år og "helt sikkert på den lange bane."

Ingram Micro håndterer ordrer centralt gennem en paneuropæisk forretningsmodel og leverer derudover salgs- og kanalmarkedsføring til de enkelte lande.

Varerne til nordiske kunder ligger på Ingram Micros nordiske lager i Stockholm.

På verdensplan er Ingram Micro og Tech Data Xerox' største distributører.

Ifølge Computerworlds oplysninger er det i øjeblikket Ingram, der er Xerox' største distributør, men den placering har flere gange vekslet mellem Ingram og Tech.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere