Artikel top billede

En energisk Cisco-direktør på scenen i San Francisco.

Virtuelle netværk baner vejen til rigdom for Cisco

Virtuelle netværk og maskiner bliver omdrejningspunktet for den næste fase af forretningen og livet i web 2.0, spår direktør John Chambers fra Cisco.

San Francisco: Vejen til Web 2.0's rigdomme er ifølge Ciscos administrerende direktør og bestyrelsesformand, John Chambers, brolagt igennem virtualisering og det samarbejde, som de netværksbaserede virtualiseringsværktøjer bidrager med.

Han pointerede på VMworld-konferencen, der i disse dage løber af stablen i San Francisco, USA, at virtualiseringen sammen med bredbåndsforbindelser vil forandre vores arbejdspladser i de kommende år.

Det betyder med andre ord, at vi kan vente forandringer i den måde, vi arbejder på og hele vores liv. Det skyldes, at mobile maskiner som laptops og pda'er altid vil være koblet til nettet, og vi vil være virtuelt til stede.

"Teknologien til øget samarbejde er til rådighed, men mennesker er bange for at forandre sig, og afdelingerne i en virksomhed isolerer sig i stedet for i siloer," gjaldede han provokerende til de små 10.000 morgentrætte tilskuere i San Francisco.

Herefter trådte han ned fra messecenterets store scene, og mens han vandrede imellem de tilhørende, forklarede han, hvordan virtualisering kan forandre bundlinjen i ethvert firma.

"På få måneder er det muligt at få et overblik over sin forretning og sine ressourcer, og hos Cisco skærer vi fem procent af omkostningerne om året. Men det kræver viljen til at gøre det igennem virtualisering af sine ressourcer og ikke mindst samarbejde mellem flere afdelinger," sagde John Chambers triumferende.

Næste trin er virtualisering

Cisco kunne i sidste måned notere en nettoindtjening for kvartalet på lidt over 11 milliarder kroner, mens omsætningen steg med 18 procent til 52,5 milliarder kroner.

Og fremgangen tilskriver John Chambers til dels selskabets satsning på virtualisering, som han anser som at slå to fluer med ét slag.

På den ene side opnår virksomheder besparelser ved at rykke data virtuelt over på fysiske servere, og sparer dermed energi, gulvplads samt management-tid, og på den anden side rykker virtualiseringen folk tættere sammen.

"Det allerbedste ved virtualiseringen er jo, at vi kan få folk til at arbejde sammen på tværs af afdelinger, tid og fysiske tilstedeværelse. Det giver jo et meget bedre workflow, når alle tager et fælles ansvar" sagde han.

Web 2.0 er sexet it

John Chambers mener, at virksomhedsledere skal lære at benytte web 2.0-værktøjerne, for virtualisering handler ikke kun om data men også om mennesker.

"Vi får masser af vores ideer igennem wikis og i stedet for at rejse jorden rundt på 14 dage, kan jeg holde møder med folk i London, Boston og Bangalore via videokonferencer," lød det fra John Chambers.

Selvom det er relativt gamle platforme, så hævdede den karismatiske Cisco-leder, at disse værktøjer "vil komme tilbage som en boomerang, og gør it sexet igen."

At Cisco købte aktier for 800 millioner kroner i værterne fra VMware for halvanden måned siden, nævnte John Chambers ikke med ét ord.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere