TDC lukker for adgang til omstridt russisk mp3-site

Danmarks største teleselskab lukker for adgangen til omstridt russisk mp3-site efter henvendelse fra Antipiratgruppen.

TDC lukker for adgangen til det tidligere Allofmp3, der i dag hedder mp3sparks.com.

Det sker, efter selskabet i slutningen af august modtog et brev fra Antipiratgruppen, der bad om, at der blev lukket for adgangen til det omdiskuterede mp3-site, der falbyder musik til spotpris.

Siden opstod i kølvandet på lukningen af den endnu mere omdiskuterede Allofmp3.com

Baggrunden er en dom, der pålægger Tele2 at lukke for deres kunders adgang til siden.

”TDC er ikke interesseret i at være internettets politibetjent, så det er vigtigt for os, at der ligger en retslig afgørelse, inden vi spærrer adgangen til sådan en side. I det her tilfælde var afgørelsen der, og den er ret klar”, siger online-direktør hos TDC, Frank Vilstrup.

Adgangen til siden blev lukket i onsdag formiddag og får betydning for brugere af TDC, TDC Kabel TV og Dansk Kabel TV.

Det er altså en meget stor del af landets internetkunder der nu må finde deres mp3-musik andre steder end på det russiske site.

Pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, har tidligere meldt ud, at den efter sejren i fogedretten ville tage kontakt til andre internetudbydere, for at få dem til at følge trop.

Nu vælger TDC altså at gøre netop dette.

”Jeg ved ikke, om Antipiratgruppen har henvendt sig til de andre på markedet, men det vil formentlig være noget, man ser hele vejen rundt,” siger Frank Vilstrup.

Det løser ikke problemet

Han understreger, at det er en umulig opgave at lukke for alle de ulovlige sider.

”Heldigvis sker der jo også noget på den anden side af hegnet. Vi har rigtig mange kunder i vores egen online-musikbutik. Det ser jeg som et tegn på, at folk godt vil betale rimelige penge for at holde sig inden for lovens rammer, hvis det er ligeså nemt som det ulovlige,” siger Frank Vilstrup.

Samme indhold som Allofmp3

Mp3sparks.com opstod i kølvandet på lukningen af det meget omdebatterede Allofmp3.com.

Bagmanden åbnede prompte den nye side med præcis samme indhold. Brugerprofiler fra den gamle side kan også bruges på mp3sparks.com.

Det var også Tele2, der i første omgang var mål for advokaterne fra pladeindustriens brancheorganisation, IFPI, da adgangen til forgængeren Allofmp3.com blev lukket.

Dengang gik de fleste andre internetudbydere frivilligt med til også at lukke adgangen til siden.

Blokeringen er en simpel DNS-blokering, som mere tekniske brugere sagtens kan omgå, men for de fleste vil blokeringen betyde, at de ikke kan få adgang til siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere