Artikel top billede

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen mener, at kapitalfondene suger al værdi ud af TDC.

Jens Alder afviser kritik fra Poul Nyrup

TDCs administerende direktør, Jens Alder, har svært ved at genkende kritikken fra Poul Nyrup Rasmussen, der tordner mod de kapitalfonde, der har overtaget TDC

Administrerende direktør Jens Alder fra TDC afviser blankt, at TDC skulle være svækket efter at selskabet blev købt af kapitalfonde.

Det er ellers kritikken fra Poul Nyrup Rasmussen i forbindelse med omtalen af hans nye bog om kapitalfonde.

Den tidligere statsminister peger nemlig på, at fyringsrunder og frasalg af datterselskaber har svækket TDC.

Men Jens Adler er lodret uenig.

"Det mener jeg bestemt ikke. Vi sælger datterselskaber i udlandet , som ikke ligger inden for vores strategiske kerneområde i Norden. Hvis de udenlandske selskaber ikke har strategisk betydning, så skal vi sælge dem. Det er økonomisk rigtigt og strategisk rigtigt. Derfor er vi overhovedet ikke blevet svækket. Tværtimod, vi kan nu koncentrere os om at udvikle kerneforretningen i Danmark og i Norden yderligere," siger direktør Jens Alder fra TDC.

Han ønsker ikke at gå ind ind i en politisk diskussion med Poul Nyrup Rasmussen, men vil gerne rette op på nogle faktuelle misforståelser.

Gæld ikke større

Direktøren afviser således også beskyldningerne om at kapitalfondene skulle have forgældet TDC.

"Det er rigtigt, at vi i dag har betydelig større fremmedkapital end egenkapital, og dermed er vores gæld øget. Men der er tale om anden finansieringsform. Og kravet om afkast fra fra investorerne, hvad enten det er fonde eller aktionærer i et børsnoteret selskab, er det samme. Men er gælden større end inden kapitalfondene købte TDC? Nej det er den ikke," siger Jens Alder til computerworld.

Han forklarer, at TDC som led i strategien afbetaler gælden henover tiden med afkast af driften.

Nyrups angreb

Poul Nyrup Rasmussen lægger ellers ikke fingre imellem i sin nye bog, når han går i købet på verdens kapitalfonde, som han mener suger værdi ud af ellers sunde virksomheder som TDC.

Til Søndagsavisen udtalte han om fyringsruder og frasalg af datterselskaber hos TDC:

"For i forhold til, hvad TDC kunne være blevet til og i forhold til, hvor spændende en arbejdsplads TDC kunne være blevet, så går udviklingen i den forkerte retning i øjeblikket. Kapitalfondene har på en lang række områder svækket TDC som virksomhed." sagde han.

Til avisen fortæller han desuden, hvordan TDCs kapitalfondsejere har forgældet virksomheden efter opkøbet.

"Kapitalfonde optager gæld, der svarer til 80 procent af købsprisen, og da de har købt virksomheden, lader de virksomheden overtage den gæld, som de betalte for at købe virksomheden," siger han.

Til avisen forklarer han, at virksomheden i virkeligheden har finansieret sit eget køb, og nu hænger virksomheden på en massiv gæld.

Poul Nyrup Rasmussens bog udkommer i slutningen af oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer