Computerworld News Service: September-udgaven af Microsofts opdateringspakke var klar i fredags, da firmaet meddelte, at den planlagte SharePoint-opdatering ikke vil blive frigivet i denne måned.
Opdateringen var møntet på rettighedsfejl i SharePoint, som Microsoft havde kategoriseret som "vigtig".
Fejlen kan give hackere, der ellers ville blive logget af, adgang til Windows-filer.
Microsoft, der afviser at kommentere sagen yderligere, oplyser intet om, hvornår fejlen vil blive rettet.
Ikke flere kommentarer
Fejlen optræder i Windows SharePoint Services 3.0 på Windows server 2003 og Office SharePoint Server 2007.
Microsoft ønsker heller ikke at oplyse, hvorfor selskabet pludselig aflyser at rette fejlen, men det er før sket på grund af kvalitetshensyn.
Firmaet udfører en rigid testprocedure for at værne sig mod konflikter med anden software.
Producenten af sikkerhedssofware McAfee siger, at det kan give hackere endnu en måned til at udnytte SharePoint-svagheden, der har været kendt siden maj måned.
"Vi var overbeviste om, at Microsoft ville udbedre fejlen i denne uge; men nu ser det ud til, at det først sker om en måned," hedder det i udtalelsen fra McAfee.
Microsoft er lige på trapperne med de fire resterende sikkerhedsopdateringer til Windows 2000, Visual Studio, Windows services til Unix og Live/Messenger.
De er tilgængelige tirsdag. Det næste sæt opdateringer forventes at være klar tirsdag 9. oktober.
Oversat af Bo Madsen