Intel klar med nye server-processorer

Intels nye server-chip skal tage kampen op med AMDs kommende quad-core Barcelona-chip.

Computerworld News Service Intel Corp har lanceret en ny version af deres Xeon-processor. Processoren er designet til high-end servere med flere processorer og skal tage kampen op med AMDs kommende quad-core Barcelona-chip.

Xeon 7300, kaldet Tigerton, er den første processor fra Intels side, der er designet til at arbejde i servere med fire eller flere processorer - en lille, men ganske lukrativ del af markedet.

Til dato havde Xeon-processoren til dette marked to kerner på trods af muligheden for at benytte quad-core Xeon-processorer til singleprocessorer og two-way-servere.

”Den nye processor fremviser betydelig bedre performance end forgængerne, Intel Xeon 5300-serien,” siger Adesh Gupta, fra Intels Asia-Pacifics server group.

"På tværs af spektret af applikationer oplever vi rigtig gode performance-resultater", siger han.

Bedre performance

Benchmark-test, fortaget af Intel, viser betydelige forbedringer for en række applikationer herunder SAP AG's ERP-software. 7300-serien kan håndtere omkring 82 procent flere ERP-brugere og 92 procent flere database-transaktioner end 5300-serien" siger Adesh Gupta.

7300-serien er en del af Caneland-chip-pakken, som også indeholder Intels 7300 chipsæt, kendt under navnet, 'Clarksboro'.

Chip-sættet har fire 1,066Mhz interconnects, der er tilsluttet hver deres individuelle processor og således reducerer forsinkelser mellem processoren og hukommelsen.

AMD modspil i næste uge

Caneland er Intels sidste udgivelse, før AMD i næste uge annoncerer, at deres Barcelona-processor er på markedet. Der er store forventninger til, at Barcelona kan levere betydeligt bedre performance end AMDs eksisterende dual-core serverprocessorer. Dermed er der lagt op til en hård kamp med Intel.

Intel vil tilbyde seks versioner af Tigerton. Øverst i rækken er X7350 - en 2,93GHz med 8Mb delt on-chip cache og en TDP på 130 watt. TDP'en (thermal design power) er den højeste watt-styrke en applikation kan forsynes med i processoren og tallet angiver, hvor meget varme et system skal være i stand til at trække væk fra processoren.

Til blade- og rackservere

Intel lancerer også en Xeon 7300 med et TDP-tal på 80 watt. E7340 har en klokfrekvens på 2,4GHz og 8Mb on-chip cache. E7330 er ligeledes på 2,4GHz men med 6Mb cache. E7320 og E7310 har 4Mb cache og kører med henholdsvis 2,13GHz og 1,6GHz.

Intel har desuden en 1,86GHz, 50-watt version klar. L7345 har 8Mb shared cache og er beregnet til blade-servere og HD-rack-servere.

To dual-core versioner af Tigerton, E7220 og E7210 er også klar med hastigheder på 2,93GHz og 2,4GHz og en TDP på 80 watt, begge med 8Mb, designet til krævende applikationer.

Tigertons forbedrede performance er ikke billig i anskaffelse. Processorerne er prissat fra 853 dollars til 2.301 dollars ved køb af tusind enheder.

Næste annoncering hedder Penryn

Tigerton er Intels sidste server-chip lancering inden den kommende Penryn-serie bliver lanceret sidst på året. I Penryn-serien vil der blive anvendt en 45Nm processor, der vil give plads til at placere en større cache på hver chip.

De første Penryn-chips forventes på markedet i november. De forventes dedikeret til single og two-way servere. Penryn-chips tl multiprocessor-servere, Dunnigton, forventes først på markedet sidst i 2008, oplyser Intel.

Oversat af Bo Madsen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur