EU-kommisionen har indgivet en formel klage om monopolisering imod den amerikanske chipgigant Rambus.
Dermed skærpes presset på selskabet, som er indklaget på grund af den måde som firmaet fakturerer teknologi på, der allerede er udbredt på chipmarkedet.
Europakommissionens tiltag følger en afgørelse fra USA's handelskommission fra sidste år. Den afgørelse har Rambus appelleret.
Ifølge kommissionen har Rambus i begyndelsen af 1990'erne med vilje udnyttet sin markedsposition.
Det amerikanske selskab skjulte sine planer om at patentere en teknologi som senere ville blive markedsstandard, siger Kommissionen i klagen.
Det satte firmaet i stand til at tage alt for høje royalties senere, tilføjer Kommissionen.