Artikel top billede

Ballmer tavs som graven om muligt Yahoo-opkøb

Den ellers meget talende Microsoft-boss Steve Ballmer afviser blankt at sige så meget som et pip om Microsofts mulige opkøbsplaner af Yahoo. Ny stor Cisco-aftale er vigtigere.

Computerworld News Service: Microsoft-topboss Steve Ballmer klapper i som en østers, når spørgsmålene begynder at handle om Microsofts mulige planer om at købe Yahoo.

"Hvis vi gør, ville jeg ikke fortælle dig det. Og hvis vi ikke gør, ville jeg heller ikke fortælle dig det," lyder det kontant fra Steve Ballmer.

Det skete til et arrangment, som Steve Baller netop har afholdt sammen med Ciscos direktør, John Chambers.

De to sværvægtere var begge i New York for at diskutere samarbejdet mellem Microsoft og Cisco.

Hinandens områder

Virksomhederne er begyndt at bevæge sig ind på hinandens territorier inden for områder som kommunikation, netværkssikkerhed og produkter til det digitale hjem.

Der har tidligere på året været udbredte spekulationer om, hvorvidt Microsoft og Yahoo taler sammen om en mulig aftale, men de spekulationer blev afdæmpet, da Microsoft annoncerede købet af det digitale medie- og marketingsfirma aQuantive i maj.

Firmaet kostede 33,13 milliarder kroner og er dermed den største handel, som Microsoft er indgået i til dato.

Ikke i nærheden af ny aftale

Selvom intervieweren fiskede løs, afviste Steve Ballmer, at Microsoft skulle være i nærheden af en ny stor aftale.

I stedet vil virksomheden fokusere på en kombination af mindre opkøb og udbygning af infrastruktur, så Microsoft bliver stærkere i konkurrencen mod ærkerivalen Google.

Steve Ballmer understreger desuden, at pointen med de to topchefers fælles optræden ikke er at offentliggøre en sammenlægning af de to virksomheder.

En kombination af samarbejde og konkurrence udfyldte dagsordnen, da de to virksomheder identificerede områder, de har flyttet fokus til, i et forsøg på i fællesskab at promovere den vision, som begge virksomheder har for sammenspillet af stemme, data, video og andre medier over IP.

Tættere og tættere

Cisco og Microsoft har været partnere i 10 år, men alliancen er blevet tættere i løbet af de seneste syv måneder, hvor de to direktører ofte har talt sammen om strategier, fremskridt og muligheder for samarbejde.

Denne nye venskabelige stemning er ikke kommet, fordi virksomhederne har ønsket det, men fordi kunderne har krævet det, siger begge direktører.

"Der er ingen virksomheder, der ønsker, at konkurrencen går ud over effektiviteten," siger John Chambers.

Microsoft og Cisco har udpeget syv brede samarbejdsområder, og virksomhedernes teknikere arbejder sammen for at sikre, at virksomhedernes produkter inden for de områder kan arbejde sammen.

Samarbejdsområderne er: It-arkitektur, sikkerhed, administration, trådløs og mobil computering, kombineret kommunikation, forbundet underholdning og behovene i små og mellemstore virksomheder.

Efter det formelle interview med Charlie Rose demonstrerede teknikere fra de to virksomheder eksempler på sammenlagte teknologier, som er udviklet som resultat af virksomhedernes samarbejde.

Mobile 6 og Unified

Blandt de sammenlagte produkter er en enhed, der integrerer Microsofts Windows Mobile 6 og Ciscos Unified Personal Communicator, som ellers er i direkte konkurrence med Microsofts Office Communicator produkt.

Ligesom Office Communicator er UPC en instant messaging brugerflade til virksomheder, der kombinerer internetadgang, chat, VOIP og video-konferencer.

En anden demonstration viste, hvordan den næste generation Linksys trådløse set-top boks fra Cisco kan kommunikere med en Windows Media Center-pc og vise billeder på et high-definition skærm, uden at pc'en behøver at være i rummet eller i nærheden af skærmen.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere