Viasat: Danmark bør følge EU med mobil-tv

Forbrugerne bliver taberne, hvis Danmark vælger sin egen standard til mobil-tv, mener Viasat. Medieselskabet har testet EU's foretrukne standard.

Efter at have testet standarden DVB-H til mobil-tv på en fokusgruppe hen over sommeren, er Viasat ikke længere i tvivl: Mobil-tv skal nok blive stort.

Netop derfor vil det være meget uheldigt, hvis Danmark vælger at gå enegang med valget af standarden DMB, sådan som kulturminister Brian Mikkelsen foreslog tidligere på sommeren.

"Det allervigtigste er, at man fra politisk side ikke kommer til at træffe nogle beslutninger, der gør, at danske forbrugere er ringere stillet om nogle år, når der begynder at ske noget," siger Jette Jørgensen, direktør i Viasat.

Både Italien og Finland er allerede langt fremme med DVB-H, og flere af de andre EU-lande er godt i gang.

EU-kommissionen har desuden givet klart udtrykt for, at DVB-H bør være fælleseuropæisk standard.

Alligevel har Brian Mikkelsen udtalt, at Danmark bør satse på den sydkoreanske standard DMB, fordi man dermed ikke tvinges til at bruge de frekvenser, som også skal bruges til det almindelige digitale tv i fremtiden.

Malurt i test-eufori

Viasat og TDC har hen over sommeren testet mobil-tv via DVB-H ved at sætte en prøvemast op i København.

Undersøgelsen med 20 testpersoner viser blandt andet, at DVB-H fungerer fremragende som teknologi, og da EU-Kommissær Viviane Reding tidligere på sommeren gav klart udtryk for, at netop den standard bør anvendes i EU, burde alt jo være i skønneste orden.

Problemet er bare, at Brian Mikkelsen altså vurderer, at standarden DMB er mest oplagt her i Danmark.

Den udmelding har medført en del kradse kommentarer fra forskellige iagttagere og folketingspolitikere, og seneste udvikling er, at Brian Mikkelsen i et §20-svar til Enhedslistens Per Clausen henviser til, at intet er endegyldigt endnu.

Det forbehold er ganske fornuftigt, mener Jette Jørgensen fra Viasat.

"Det er selvfølgelig oplagt, at vi skal følge vores nabolande. Det er naturligt, at vi vælger det samme, fordi det giver et større udvalg for forbrugeren og billigere priser," siger Jette Jørgensen.

Store forventinger

Viasat, der blandt andet står bag TV3 og 3+, er begejstret over det broadcastede mobil-tv, der rummer den klare fordel i forhold til tv via 3G, at man kan opnå klarere og mere stabile signaler.

Og selvom Viasat i princippet ikke har nogen præferencer om valg af standard rent teknologisk, er DVB-H alligevel det mest fornuftige rent markedsmæssigt, mener Jette Jørgensen.

"Jeg synes jo, at man skal se på det fra forbrugernes synspunkt. Det er klar, at de vil få et mindre udvalg af håndsæt, og at de kan ikke se tv på mobilen i et andet land, hvis vi vælger en anden standard," siger hun.

I løbet af efteråret vil der blive valgt en såkaldt gatekeeper til det kommende digitale tv-net i Danmark, men det er endnu ikke besluttet, om der i kontrakten med gatekeeperen vil være et krav om, at der skal udbydes mobil-tv.




IT-JOB

KMD A/S

Cloud Developer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Arbejdernes Landsbank

Lead Data Analyst til Dataindsigt

Matas A/S

IT-projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer