Danskerne: Digitale danskere skal ikke have fordele

It i Praksis: Mere end 60 procent af danskerne finder det uacceptabelt at give borgere, der kommunikerer digitalt med det offentlige, særlige fordele.

Danskerne afviser digital forskelsbehandling i det offentlige.

Dermed kan politikere og embedsmænd godt skyde en hvid pil efter muligheden for at lokke flere danskere til at bruge digitale kanaler som internettet ved at indføre forskelsbehandling, som rabatordninger, særlige venterlister og lignende fordele.

Omvendt mener knapt halvdelen af danskerne, at det er acceptabelt, at borgerne så vidt muligt skal benytte for eksempel hjemmesider til at kommunikere med det offentlige, hvis det offentlige kan spare penge.

Undersøgelse

Resultaterne stammer fra en netop offentliggjort opinionsundersøgelse, som konsulenthuset Rambøll Management gennemførte i maj for at underbygge resultaterne af IT i Praksis 2007, der blev præsenteret tidligere i dag, onsdag.

IT i Praksis er en årlig analyse af it-anvendelsen i Danmarks 500 største private virksomheder, 54 af landets 98 kommuner, to af fem regioner og 36 statslige institutioner.

Offentligt fokus

Netop i år fylder digitaliseringen af den offentlige sektor meget ved fremlæggelsen af IT i Praksis.

Den store kommunalreform er nu gennemført og regeringen har i sommer udgivet en digitaliseringsstrategi for arbejdet med digital forvaltning i de næste tre år.

Derfor stiller Dansk IT - der er med forfatter til rapporten - lige nu skarpt på digitaliseringen af den offentlige sektor, blandt andet i CIO Innovation Forum, der på årsmødet i næste uge beskæftiger sig med, hvad der skal til for at sætte skub i regeringens digitaliseringsplan.

IT i Praksis 2007 konkluderer, at de offentlige myndigheder har taget effektiviseringsdagsordenen til sig, og størstedelen af de offentlige it-direktører kan bekræfte, at digitaliseringen skaber gevinst i effektiviseringen af både interne processer og de processer, der retter sig mod borgerne.

Til gengæld er det typisk under 25 procent af de deltagende offentlige virksomheder og institutioner, der kan vende tommelfingeren op, når det handler om effekter på områder som brugerinddragelse, mindskelse af antallet af fejl og klager samt omkostningsreduktioner.

Borgerinddragelse

"Borgerne bliver meget sjældent inddraget i digitaliseringsarbejdet. Men der, hvor borgerne bliver inddraget giver digitaliseringen langt større effekt. Det samme er tilfældet i de digitaliseringsprojekter, hvor ledelsen tager teten," siger underdirektør Ejvind Jørgensen fra Rambøll Management.

Han peger på, at 24 procent af udviklingsprojekterne i de offentlige organisationer, som IT i Praksis dækker, resulterer i færre fejl og klager.

Men i projekter hvor borgerne er blevet inddraget er det 40 procent, der resulterer i færre fejl og klager. Samme tendens gør sig gældende i gevinster som bedre udveksling af information, øget gennemsigtighed i forvaltning og brugerinddragelse.

"Tilrettelæggelsen af af digitale services i den offentlige sektor har i højere grad taget udgangspunkt i den interne forvaltningsmæssige praksis og organisering end i de ønsker og behov, som borgere og virksomheder har. I den forstand er det relevant at tale om den selvrefererende offentlige sektor," siger Ejvind Jørgensen.

Portaler ja tak

Til gengæld kunne Ejvind Jørgensen ved fremlæggelsen af IT i Praksis konkludere, at regeringens digitaliseringsstrategi har sat en rigtig retning ved fokusere på portaler som den nye fællesoffentlige borgerportal borger.dk og virksomhedsportalen virk.dk.

Næsten 75 procent af danskerne svarer i opinionsundersøgelsen, at de finder det vigtigt, at al kontakt til den offentlige sektor via internettet er malet på én hjemmeside.

Både de it-ansvarlige og forretningsansvarlige topchefer er da også i mere end 60 procent af tilfældene enige om, at de to portaler er vigtige for den fortsatte digitalisering af det offentlige.

Til gengæld er det under halvden af de adspurgte topchefer, der mener, at de to portaler har haft betydning for den hidtil gennemførte digitalisering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel