Artikel top billede

It-kommissær Viviane Reading vil oprette en telestyrelse i EU. Den skal kunne tvinge tidligere tele-statsmonopoler i medlemslandene til at skille telenettene fra service-forretningen.
Arkivfoto: Ezequiel Scagnetti

EU vil have sin egen super-telestyrelse

Kommissær Viviane Reding har set sig varm på tanken om en super-telestyrelse i EU. Den skal sikre en mere åben konkurrence i de enkelte medlemslande.

Måske får IT- og Telestyrelsen snart en europæisk storebror med både større muskler og større rækkevidde.

I hvert fald barsler EU-kommissær Viviane Reding med at skabe en europæisk super-telestyrelse, der blandt andet skal kunne tvinge de tidligere tele-statsmonopoler i de enkelte medlemslande til at skille telenettene fra service-forretningen.

Det skriver blandt andre Computerworld News Service og International Herald Tribune.

Målet med styrelsen, der skal hedde Den Europæiske Myndighed for Telekommunikationsmarkeder, er at sikre konkurrerende teleselskaber en lettere adgang til nettet og dermed øge konkurrencen til fordel for forbrugerne.

En talskvinde fra kommissionen nægter dog at kommentere ideerne forud for den politiske debat, der først skydes i gang i slutningen af oktober.

Brug for større lighed

Det er håbet, at en egentlig EU-telestyrelse vil kunne sikre en større ensartethed i reguleringen af de enkelte landes telemarkeder.

"Der er en ulighed i reguleringen rundt om i Europa," siger Ilsa Godlovitch, der er leder i ECTA, som repræsenterer konkurrenterne til de store tidligere nationale teleselskaber.

Snakken om en super-telestyrelsen under EU begyndte allerede i midten af 90'erne og kom igen frem til overfladen i forbindelse med en revurdering af EU's regulering af telemarkederne i 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere