Artikel top billede

Vivian Reding sætter de europæiske teleselskaber i gabestok.

EU sætter navn på telebranchens sorte får

EU-Kommissionen sætter de teleselskaber, der endnu ikke har sænket roamingpriserne, i gabestok på nettet. Listen afslører forskelle blandt danske operatører.

EU-kommissær Viviane Reding har sat navn på de europæiske teleselskaber, der endnu ikke har sænket priserne for at bruge sin mobiltelefon i udlandet, som det ellers var blevet dikteret fra Bruxelles.

Ingen danske teleselskaber er havnet i gabestokken, men oversigten afslører alligevel forskelle mellem de danske teleselskaber.

Således har to af landets store operatører, Sonofon og Telia, ventet indtil kommissionens deadline 30. juli med at fortælle kunderne om de nye priser, mens kunder hos 3, Telmore og TDC Mobil i løbet af juli er blevet underettet om de lavere priser.

Sonofon kompenserer dog ved - sammen med 3 - at tilbyde kunderne lavere roaming-priser end EU-direktivet kræver.

Fælles for alle danske teleselskaber er dog, at prissænkningerne først træder i kraft 30. august - samme dag som EUs deadline.

Dermed er danskerne nogle af de eneste i EU, der ikke kan få de lavere priser inden operatørerne tvinges til at sænke priserne.

I blandt andet Tyskland har mobilbrugere kunne få glæde af de lavere priser siden 1. juli.

Synderne bliver gransket

Listen fra EU viser, at det især er borgerne i de baltiske lande, der ikke har fået prissænkninger stillet i udsigt.

Således tegner både Letland og Estland sig for to telesyndere, mens Litauen er noteret for en enkelt.

De resterende teleselskaber er fundet i Østrig, Cypern, Grækenland, Rumænien og England, der også er lægger land til det mest prominente navn på listen: Milliardæren Richard Bransons Virgin Mobile.

I en pressemeddelse giver kommissær Viviane Reding de 10 teleselskaber en løftet pegefinger, og varsler en granskning af de involverede.

"De vil blive analyseret meget omhyggeligt af nationale og europæiske lovgivere. Hvis vi finder beviser på, at de overtræder loven, lægger den europæiske roaming lov op til sanktioner, der kan ramme dem med konkurrencelovens fulde styrke," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere