Artikel top billede

Fremgangen på it- og de naturvidenskabelige uddannelser glæder videnskabsminister Helge Sander (V). (Foto: Torben Klint)

Nye it-uddannelser hitter hos de unge

It- og naturvidenskabelige uddannelser oplever markant større interesse hos de unge i forhold til sidste år. Videnskabsminister Helge Sander (V) peger på, at udviklingen kommer erhvervslivet til gode.

It er igen et hit hos de universitetsstuderende.

Efter nogle magre år oplever it-uddannelserne en markant fremgang på 24 procent flere studerende i forhold til 2006.

Fremgangen skyldes ifølge Videnskabsministeriet især nye it-uddannelser som "It og Digitalt design" på Aarhus Universitet, "Informationsteknologi" på Aalborg Universitet og "Softwareudvikling" på IT-Universitetet.

I alt starter 471 studerende på ni nye bachelor-uddannelser i 2007.

"Jeg har kun ros til overs for de universiteter, der tænker anderledes og tværfagligt. Det er væsentligt, at uddannelsesudbuddet er fremtidsrettet og udvikler sig i takt med samfundets behov," udtaler videnskabsminister Helge Sander i en pressemeddelelse.

Til gavn for erhvervslivet

Helge Sander peger på, at oprettelsen af de nye it-uddannelser har givet pote med det samme.

"Erhvervslivet kan se frem til flere højtuddannede inden for it. Det er et væsentligt skridt på vejen til at sikre, at udbuddet af stærke it-kompetencer i fremtiden kan matche efterspørgslen på arbejdsmarkedet," lyder det blandt andet fra Helge Sander.

Rekordstort optag

De tekniske og de naturvidenskabelige uddannelser er generelt blevet mere populære hos de unge.

I alt er 14 procent flere unge blevet optaget på universiteternes naturvidenskabelige uddannelser sammenlignet med 2006, mens stigningen for de tekniske universitetsuddannelser er 12 procent.

Alene på civilingeniøruddannelserne, er der en fremgang på ni procent.

"Manglen på ingeniører herhjemme er et problem for mange danske virksomheder. Derfor er det positivt, at stadigt flere unge – også kvinder – oplever disse uddannelser som nogle med en bred vifte af udviklings- og jobmuligheder samt spændende og kreative opgaver," lyder det fra videnskabsministeren i pressemeddelelsen.

Der er i alt i 2007 optaget et rekordstort antal studerende på de danske universiteter.

I lørdags fik 20.649 unge besked om, at de var sikret en studieplads efter sommerferien. Det svarer til en fremgang på seks procent målt i forhold til 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere