Danmarks største ERP-succes skal på nettet

Microsoft er på vej til at sende Danmarks mest udbredte ERP-system ud på nettet i en hostet udgave, hvor kunderne for en slik kan leje systemet via nettet og opbevare alle data hos et hosting-selskab.

Denver, Colorado: Danmarks mest udbredte ERP-system, Microsoft Dynamics C5, skal på nettet.

Microsoft søsætter umiddelbart efter sommerferien et pilotprojekt med en net-baseret udgave af C5, som hidtil alene er blevet solgt i licensbaserede cd-udgaver.

Med den hostede løsning kan de mindre danske virksomheder, som C5 retter sig imod, gemme deres data hos et hostingfirma frem for at opbevare dem i selskabet.

Samtidig erstatter Microsoft den traditionelle licens-betalingsmodel med den såkaldte SPLA (Microsofts Service Provider License Agreement). Det betyder, at kunderne skal betale per bruger per måned for at anvende systemet, hvilket giver meget stor fleksibilitet.

"Vi tror, at mange vil finde det interessant at have en hostet C5-løsning. Det vil jo betyde, at man slet ikke behøver tænke mere på sin it," siger Flemming Rand-Jørgensen, Microsoft.

Partner-løsning

Den hostede C5-løsning skal alene sælges af Microsoft-partnere og altså ikke af Microsoft selv.

Det er nemlig ideen, at partnerne skal tage den klassiske C5-model med over i den hostede løsning og hver især stå for at udvikle særlige løsninger til særlige brancher.

To udvalgte Microsofts C5-partnere skal stå for salget i det halve år, hvor pilotperioden varer, men det er endnu ikke afklaret, hvilke partnere det bliver, fortæller Flemming Rand-Jørgensen.

Computerworld erfarer dog, at selskaberne Inventio og Norriq, der for nylig har købt både Munk IT og C5-selskabet Conzern, er langt fremme i drøftelserne om at blive de selskaber, der skal stå for pilotprojektet.

Det halve år, hvor pilotprojektet kører, skal Microsoft bruge til at samle erfaringer om, hvordan selskabet rammer markedet rigtigt.

Samtidig skal Microsoft finde en model for forholdet til de partnere, der skal stå for salg og udvikling af særlige applikationer.

"Vi skal bruge dette halve år til at finde ud af, hvordan kagen skal skæres," siger Flemming Rand-Jørgensen.

Fritids-biavler

Ideen med den hostede løsning er at få fat i nye C5-kunder helt nede i bunden af markedet.

Målgruppen er nemlig ifølge Danny Fogel fra Norriq alt fra "fritids-biavleren til virksomheder med fire-fem samtidige brugere."

Samme gruppe har Microsoft allerede godt fat i med den eksisterende C5-model, der oprindeligt blev udviklet af danske Navision og som med 73.000 brugere er blandt Danmarks største ERP-systemer.

Flemming Rand-Jørgensen peger imidlertid på, at C5 typisk får omkring 6.000 nye kunder hvert år, og mange af dem vil kunne tænkes at være interesseret i den netbaserede udgave.

Prisen ligger endnu ikke fast, for den bliver bestemt af den enkelte forhandler, der til gengæld bliver opkrævet en pris af Microsoft.

Alt tyder dog på, at den bliver lav, for konkurrenterne er systemer som Stones SummaSummarum samt det webbaserede E-conomic, der koster ganske få hundrede kroner per bruger per måned.

Overordnet strategi

Den hostede C5-løsning ligger helt i tråd med Microsofts overordnede strategi om at tilbyde både licensbetalte og netbaserede løsninger.

Det handler om at give kunderne mulighed for at vælge netop det, der passer bedst til hver en tid - en strategi som også mange andre softwarevirksomheder forfølger i disse år.

Microsoft er samtidig på samme måde på vej med en hostet løsning på det ligeledes dansk-udviklede Dynamics CRM, der dog i første omgang alene bliver lanceret i USA.

"Vi sigter mod at få nye kunder. Danmark er jo et entreprenør-land, hvor mange starter op og gerne vil holde de faste udgifter nede på et minimum," lyder det fra Danny Fogel fra Norriq, som måske bliver en af de to C5-selskaber, der skal stå for pilotprojektet.

C5 har stået model til Microsofts kommende stor-satsning rettet mod de små virksomheder i hele verden, Dynamics Entrepreneur. Selve C5 forbliver et produkt rettet mod Danmark.

Microsoft lancerer næste version af C5, Microsoft Dynamics C5 2008, i slutningen af året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere