Nedbrud smed 300 Tele2-kunder af nettet

Et alvorligt systemnedbrud hos en underleverandør koster over 300 Tele2-kunder fire dage uden bredbånd.

Mere end 300 bredbåndskunder hos internetleverandøren Tele2 har været uden forbindelse til internettet i fire dage henover weekenden.

Kunderne var alle på vej til at skifte udbyder, og ved en fejl blev internetforbindelsen torsdag lukket hos alle de ventede kunder.

Afkoblingen skyldes ifølge Tele2 et alvorligt systemnedbrud hos en underleverandør, som fandt sted torsdag.

"Vi har haft et systemnedbrud hos en underleverandør, som har haft betydning for en hel del kunder. Da vi fandt ud af det torsdag gik vi i gang med at rette fejlene med det samme. Det var afsluttet tirsdag," fortæller Jens Breüner, der er juridisk direktør hos Tele2.

Ramte kunder som ville flytte leverandør

Under nedbruddet blev datoerne på flytningen af kundernes internetforbindelser ændret til at skulle finde sted i torsdags.

Ifølge Jens Breüner kom underleverandøren til at slette en forkert fil, som udløste en lang række følgeeffekter, blandt andet at datoerne for flytningerne blev ændret.

"Vi har sagt til vores underleverandør, at vi ikke er særlig imponeret over, at det sker," siger Jens Breüner.

Fejlen var altså menneskelig. Men det rigtig ærgerlige er ifølge Jens Breüner, at også leverandørens backup-procedure fejlede.

"Kopien var også beskadiget og kunne ikke læses. Både proceduren og sikkerhedsproceduren fejlede," siger Jens Breüner.

Påvirker ikke flytning

Ifølge Jens Breüner resulterede fejlen ikke i, at forbindelserne fysisk blev taget ned, men fejlen gjorde, at kunderne blev spærret i systemet.

Derfor har Tele2 mellem torsdag og tirsdag ifølge Jens Breüner været i stand til at få de ramte kunder tilbage på nettet. Alle kunder bliver nu flyttet over til den valgte leverandør på de rigtige datoer, fortæller han.

Systemnedbruddet har ifølge Jens Breüner ikke givet anledning til tab af data for virksomheden eller kunderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere