Fujitsu scorer kassen i Danmark efter syv års lidelser

Med en ny styrmand ved roret har den danske del af it-koncernen Fujitsu vendt syv år med tocifrede milliontab på driften til overskud.

Et af verdens største it-serviceselskaber, Fujitsu, ser efter syv års lidelser ud til at have vendt skuden i Danmark.

I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab fra 2006 kan selskabet prale af et overskud på 35,7 millioner kroner, hvoraf driftsresultatet alene udgør 15,9 millioner kroner.

Det er en ny situation for Fujitsu, som alene på driften (EBIT) har tabt mere end en kvart milliard kroner på det danske marked – helt nøjagtigt 291,4 millioner kroner - siden årtusindeskiftet.

På bundlinjen lyder det samlede minus på 444,8 millioner kroner i samme periode.

Derfor har Hans Iakob Estrup, der tiltrådte som ny administrerende direktør for Fujitsu 1. april i fjor, da også svært ved at få armene ned over resultatet.

"Jeg er meget tilfreds med mit første regnskabsår i Fujitsu, hvor vi har formået at geare virksomheden op og tjene gode penge på driften" siger Hans Iakob Estrup.

Penge tjent på ERP og ASP

Han mener blandt andet, at nøglen til en god driftsøkonomi ligger i, at Fujitsus medarbejdere er blevet langt dygtigere til at holde snor i kundeleverancerne og opfylde indgåede Service Level Agreements.

Fujitsus omsætning voksede med 19,2 procent i regnskabsåret 2006/07, der sluttede 31. marts. Dermed landede omsætningen på 243,5 millioner kroner.

Væksten stammer primært fra Fujitsus to vigtigste markeder, som er levering af ERP-systemer som hostede ASP-løsninger til den kommunale sektor og levering af Elektronisks Sags- og Dokumenthåndteringsløsninger (ESDH) til primært de nye storkommuner.

"Vi øger støt og sikkert markedsandelen på det kommunale it-marked, hvor kommunerne løsner båndene til den hidtidige altdominerende leverandør, KMD," siger Hans Iakob Estrup.

Han henviser til, at Fujitsu i 2006 blandt andet har vundet kontrakter med to af de nye regioner og sidder med en markedsandel på omkring 25 procent i kommunerne med ESDH-løsningen eDoc.

Nåede ikke FESD-toget

ESDH-fremgangen kommer på trods af, at Fujitsu blev efterladt på perronen, da det meget omtalte FESD-tog - Fællesoffentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering - kørte i 2005.

Projektet skulle understøtte en hurtig udbredelse af velfungerende ESDH-systemer i den offentlige sektor og dermed medvirke til en vellykket digitalisering af den offentlige forvaltning.

"FESD har aldrig rigtigt vundet gehør i den offentlige sektor. Det er kun inden for staten, at FESD har haft lidt succes, så jeg forventer fortsat fremgang," siger Hans Iakob Estrup.

Han melder også om fremgang for selskabets økonomisystem Prisme, der er baseret på Microsofts applikationsplatforme. Her har Fujitsu blandt andet vundet en ordre til Høje Taastrup Kommune, hvor det i samarbejde med Silkeborg Data skal levere et kombineret løn- og økonomisystem.

Derudover har Fujitsu de seneste år sat alle sejl til for at få konsulentforretningen målrettet både private og offentlige kunder.

"Fujitsu er leverandør på SKI's rammeaftaler om outsourcing af drift og vedligehold af ”distribuerede/centrale miljøer”.

Konsulentjagt skudt i gang

SKI's aftaler betyder, at kommunerne, regionerne og de andre offentlige institutioner både lettere og billigere kan outsource uden at skulle gennem en lang og tung udbudsprocedure," siger Hans Iakob Estrup.

Derfor forventer han, at væksten fortsætter i regnskabsåret 2007/2008.

"Vi har netop skudt en stor hvervekampagne af konsulenter i gang, som gerne skal give os kraftig vækst inden for infrastruktur- og systemintegrationsområdet", lyder det fra Fujitsus direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering