Software AG får kampklar teknisk direktør

Software AG har udnævnt Joe Gentry til teknisk direktør. Han skal sikre innovation i udviklingen af virksomhedens database og programmeringssprog.

Computerworld News Service: I løbet af de seneste måneder har købet af webMethods været den største nyhed fra Software AG, men virksomheden finpudser fortsat sit mainframe-software og sin strategi.

Sædvanligvis har Software AG's administrerende direktør Karl-Heinz Streibich stået for udviklingen af virksomhedens mainframe-software, men han har rigeligt at se til efter købet af webMethods.

Software AG har derfor udnævnt en teknisk direktør, Joe Gentry, som blandt andet skal tage sig af udviklingen af nye versioner af virksomhedens Adabas-database og Natural-programmeringssprog.

Ustruktureret data

Virksomheden håber på, at udnævnelsen vil sende et budskab til kunderne og markedet om, at Software AG er klar til at forny sin software og at indtage en førende position på markedet.

Software AG udgav i februar sidste år nye versioner af sine mainframe-produkter: Adabas 2006 og Natural 2006.

Begge produkter er designet til at støtte serviceorienteret arkitektur, som er webMethods speciale, og internetservice.

"De næste versioner af produkterne er sandsynligvis klar om mellem halvandet og to år," siger Joe Gentry.

"Den næste version af Adabas kommer nok til at fokusere på håndtering af ustruktureret data som online-informationer og på at levere bedre, mere Google-agtige søgemuligheder,” tilføjer han.

Støtte til open source

Data-arkivering bliver også mere og mere afgørende, og Software AG forventer, at mængden af informationer, der lagres i mainframe-arkiver, bliver fordoblet i løbet af de næste par år.

Software AG vil fortsætte støtten til open source-teknologi og planlægger i den forbindelse at tilføje Ajax-egenskaber til Natural-applikationens udviklingsplatform.

Virksomheden leverer i forvejen en Eclipse-brugerflade til Natural og er medlem af både Eclipse Foundation og OpenAjax Alliance.

Samarbejde med fjenden

IBM er Software AG's største konkurrent inden for mainframe-software, men på samme tid nyder Software AG godt af samarbejdet med IBM's mainframe hardware-afdeling.

Joe Gentry mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er nogen grund til, at Software AG skal købe yderligere mainframe-teknologi, men virksomheden kigger sig alligevel hele tiden om efter ny teknologi hos andre virksomheder.

Software AG ønsker fortsat at vokse rent geografisk, selvom man lige har oprettet forretninger i Israel og Japan.

"Næste år vil vi bevæge os ind på det latinamerikanske marked," siger Joe Gentry.

Oversat af Ditte Thøgersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere