Computerworld News Service Selv om Mozillas sikkerhedschef ikke vil røbe nogen detaljer, er der adskillige detaljer at finde i en blog, der skrives af en af designerne bag den nye browser, Firefox 3.0:
”Ligesom Firefox 2, der blokerer de hjemmesider, som potentielt kunne finde på at stjæle dine personlige oplysninger, vil Firefox 3 på samme måde kunne blokere sider, vi mistænker for at ville downloade skadelige programmer ned på din computer. Mozilla samarbejder med Google om denne nye feature,” skriver Alex Faaborg, en brugefladedesigner.
Hvis den nye sikkerhedsfeature ender med at komme med i Firefox 3, vil Mozilla læne sig op ad sin faste partner Google, der skal forsyne Firefox med listen over skadelige sider.
Samme hjælp yder Google allerede i dag til det særlige antiphishing-filter i Firefox 2.
Snak i krogene
Men forskellige udmeldinger fra udviklere og designere hos Mozilla tyder på, at der hersker noget usikkerhed om Google-teknologien:
”Vil Googles sorte liste over skadelige hjemmesider omfatte sider, som er særligt kendt for at misbruge Firefox, eller Internet Explorer, eller alle browsere? Er det en sondring, vi skal foretage og kommunikere ud til brugerne, så vi ikke overskrider nogen grænser”, spørger Chris Hofmann, Mozillas chefingeniør, i et online debatforum, hvor eksperter og ledere hos både Mozilla og Googles mødes.
”Det, vi egentlig er gang i med, er at give Google magten til at nedlægge veto mod en given hjemmeside. Hmm…,” supplerer Gervase Markham, en ledende udvikler hos Mozilla.
Rigtige sider rammes
Google gør sine brugere opmærksom på skadelige hjemmesider med en særlig advarselsside.
De sortlister, Google har udarbejdet, og samtidig dem, der formentlig skal bruges i Firefox 3, stammer fra StopBadware.org, en gruppe, der er nedsat af Google, kinesiske Lenovo og Sun Microsystems, og som indsamler skadelige internetadresser.
Men ejerne bag nogle websider, blandt et uddannelsescenter i Kansas, har klaget over, at Google fejlagtigt blokerer deres side.
Der findes i dag ingen browser, som kan stoppe adgangen til harmfulde websider.
Og adspurgt om Firefox’ nye feature kan bruges til at give virksomheden et forspring i konkurrencen, siger Mozillas sikkerhedschef, Window Snyder:
"Vi er altid på udkig efter måder på at sikre vores brugere."
Oversat af Pola Rojan