Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Hemmelig supercomputer til svensk net-overvågning

Til efteråret bliver en af verdens mest kraftfulde supercomputere leveret til den svenske stat. Leverandører og myndigheder holder formålet med den 60 millioner kroner dyre maskine hemmeligt.

En af verdens mest kraftfulde supercomputere bliver til efteråret leveret til den svenske stat.

Maskinen er bestilt af en hemmeligholdt myndighed og hverken leverandører eller myndigheder må udtale sig om computeren, der har en regnekraft på 182 teraflops, skriver Computerworlds svenske søsterblad.

Præcis hvad Sverige skal med den knap 60 millioner kroner dyre supercomputer er ligeledes hemmeligt.

Men flere kilder peger på at det er Forsvarets Radioanstalt (FRA) der skal bruge den enorme regnekraft i forbindelse med den omdiskutere overvågningslov.

Loven vil tillade myndigheden at kontrollere al datatrafik ind og ud af Sverige.

Blandt verdens mest kraftfulde

Supercomputeren er opbygget af et cluster, der består af mere end 2000 servere.

Med en regnekraft på 182 teraflops vil den hemmeligholdte myndighed råde over Sveriges absolut mest kraftfulde maskine, som muligvis vil være en af verdens 10kraftigste computere, skriver avisen.

Alle parter i handelen af den kraftfulde computer er meget hemmelighedsfulde.

Hverken leverandørerne HP, Go Virtual eller repræsentanter fra Forsvarets Radioanstalt (FRA) må fortælle hvem der har købt og bestilt computeren eller hvad den skal bruges til.

”Vi kan alene sige, at der er tale om en svensk myndighed. Mere må vi ikke fortælle,” siger Jan Wallenberg fra Go Virtual til avisen.

Firmaet er leverandør af kompetencen om supercomputeren mens HP leverer selve hardwaren til den hemmelige myndighed.

Også Forsvarets Radioanstalt har lagt låg på sagen og vil ikke kommentere indkøbet.

”Vi kommenterer aldrig, hvad vi anskaffer. Jeg må ikke udtale mig,” siger indkøbschef hos Forsvarets Radioanstalt, Jan Svenonius, til avisen.

Anonyme kilder peger på FRA

Ifølge avisens oplysninger peger kilder imidlertid på at den knap 60 millioner kroner dyre supercomputer skal placeres i lokaler hos Forsvarets Radioanstalt.

Angiveligt har også it-kæmpen IBM tidligere på året modtaget henvendelser, inden kontrakten til sidst gik til HP.

Ifølge Computerworlds søsterblad peger flere og flere kilder på at det er den omdiskutere myndighed Forsvarets Radioanstalt som har bestilt supercomputeren.

Eksempelvis skal myndigheden have sendt en stor ordre i udbud på den type server som HP nu skal levere.

Også kilder fra det svenske forsvarsdepartement peger på Forsvarets Radioanstalt som en oplagt køber af systemet.

Få kan bruge den enorme regnekraft

Kun myndigheder som universiteter og Sveriges meteorologiske institut vil nemlig have glæde af maskinens enorme regnekraft, skriver avisen.

Ifølge Jan Wallenberg fra Go Virtual er det normal praksis at de kraftigste computere i verden holdes hemmelige.

”Sådan er det ofte med denne type indkøb. Der er mange systemer som ikke offentliggøres på markedet,” siger Jan Wallenberg.

Det kan ifølge Jan Wallenberg ske, når der er tale om systemer som er strategisk vigtige, og som man ikke er interesseret i at andre skal vide, er indkøbt til militære formål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere