Artikel top billede

Bestyrelsesformand for Infosys, N.R. Murthy, skal i retten for fornærmende omgang med den indiske nationalsang.

Infosys-chef i retten for krænkelse af nationalsang

En indisk domstol i Bangalore har indledt en strafferetssag imod N.R. Murthy, formand og medstifter af indiske Infosys. Anklage: Han har ikke vist respekt for den indiske nationalsang.

Medstifter og bestyrelsesformand for den indiske outsourcing-kæmpe Infossys bliver trukket i retten på grund af fornærmende omgang med Indiens nationalsang.

Beslutningen kommer efter en privat klage, der er indgivet af en regional advokatsammenslutning.

Gruppen af jurister påstår, at Murthy ikke har vist respekt for landets nationalsang, da Indiens præsident, A.P.J. Abdul Kalam, i april besøgte et Infosys-anlæg i Mysore nær Bangalore.

Retssagen er sat til at begynde 21. juni, og strafferetssagen er registreret under loven fra 1971 om at forebygge krænkelser af den nationale ære.

Murthy løb ind i problemer under præsident Kalams besøg, da virksomheden spillede en instrumental version af nationalhymnen i stedet for den sædvanlige udgave med sangtekster.

Da Murthy blev udspurgt af lokale journalister om, hvorfor han havde valgt den instrumentale version, svarede han, at virksomhedens udenlandske ansatte ville blive "pinligt berørt", hvis de skulle synge teksten.

Lokale politikere i Karnataka har tidligere kritiseret Murthy for hans beslutning.

Han har siden hen sagt, at han undskylder, hvis hans kommentarer har såret nogens følelser.

Murthys udtalelser om sociale og økonomiske emner har til tider været kontroversielle.

Som frontfigur for den hastigt voksende outsourcing-forretning i Indien, bliver Murthy betragtet som en vigtig skikkelse i den nye elite, der er skabt af den indiske outsourcing-industri.

Infosys har afvist at kommentere domstolens beslutning.

Oversat af Pola Rojan




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis