Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Eksperter kritiserer manglende test af afgangsprøver

Folkeskolens it-baserede afgangsprøver burde have været testet grundigere i driftsmiljøet, mener eksperter i projektledelse.

Noget så kritisk som et afgangsprøvesystem burde have været testet i driftsmiljøet gennem længere tid. Det mener to eksperter i it-projektledelse.

I virkeligheden blev afgangsprøvesystemet først implementeret og testet aftenen før selve prøven.

Omkring klokken 11.00 låste serverne, der var placeret hos it-leverandøren CSC. Fejlen skyldtes et samspil mellem applikationer på serveren og serverens styresystem. CSC løste problemet ved at lukke en bestemt proces.

Burde have været pilottestet

En grundig test kunne have forberedt konsortiet bag prøverne på fejlen, mener Jesper Holck, lektor på Copenhagen Business School.

"Der burde have været en pilottest, hvor man testede systemet i testmiljøet for et udvalgt antal skoler eller havde bedt 1.000 tilfældige elever om at logge sig på. Så havde man været forberedt," siger Jesper Holck.

Peter Looms har stået for flere projekter i DR og underviser i projektledelse på IT-Universitetet. Han kalder fremgangsmåden "højst overraskende".

"Man burde forvente, at nogle ville teste systemet i en faktisk situation, når man har nogle krav at leve op til," siger Peter Looms, der dog understreger, at han ikke ved, om systemet har været afprøvet i en testopsætning, der svarer til de faktiske forhold.

Obligatoriske test spændte ben

Ifølge redegørelsen har systemet kun været testet i udviklingsmiljøer og på andre servere, fordi driftsmiljøet har været benyttet til at drive de obligatoriske test, som konsortiet med blandt andre CSC også står bag.

De obligatoriske test er ikke afsluttende prøve som afgangsprøverne, men nogle test, som eleverne skal gennemføre i løbet af deres skoletid. Målet er at kunne evaluere elevernes niveau for at give dem bedre undervisning.

Umiddelbart mener Jesper Holck dog, at man i driftsmiljøet burde have skiftet testene ud med afgangsprøverne på et tidspunkt før 1. maj, hvor de første elever skulle gennemføre de obligatoriske test.

"Det er ekstremt vigtigt at være godt klædt på og have testet tingene så godt som overhovedet muligt," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere