Artikel top billede

Bredbånd til norske fjelde før danske øer

Den norske regering forventer, at alle nordmænd kan tilbydes bredbånd, inden året er omme. I Danmark er målet først i 2010.

Alle nordmænd skal have tilbud om bredbånd, inden året er omme. Det er målet for den norske regering, der har afsat ekstra 225 millioner norske kroner til satsningen.

Det skriver Computerworld Norge.

I Danmark er målet først fuld bredbåndsdækning inden 2010, selvom Danmark har en væsentlig højere befolkningstæthed, og Danmark ikke har fjelde at tage hensyn til.

Ingen offentlige kroner i Danmark

Strategien har da også været væsentlig anderledes i Danmark.

I stedet for at afsætte penge på finansloven beder den danske stat virksomhederne om at betale for at levere bredbånd til alle.

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nemlig sætte en række licenser på trådløst bredbånd på auktion. Betingelsen for licenserne er, at køberne leverer bredbånd til alle, der måtte ønske det.

Socialdemokraternes har tidligere foreslået at pålægge TDC opgaven. Til gengæld skulle det lettes for en række andre opgaver. I et forlig med regeringen er resultatet i stedet blevet at udbyde de trådløse bredbåndslicenser.

"Vi har valgt en anden strategi, hvor vi forsøger at forhandle med firmaerne om, hvad der skal til for at få bredbånd ud, samtidig med at vi holder priserne nede," siger Sophie Hæstorp Andersen, it-ordfører for Socialdemokraterne, der altså ikke vil bruge offentlige midler på bredbåndsdækningen.

100 procent dækning kræver samarbejde

I Norge mener it-ministeren til gengæld, at det er en nødvendighed med offentlige kroner til bredbånd.

"Myndighederne skal vurdere og sætte særskilte tiltag i værk i områder, hvor markedet ikke fungerer," siger fornyelses- og administrationsminister Heidi Grande Røys fra Det Socialistiske Venstreparti til Computerworld Norge.

Den norske plan for fuld bredbåndsdækning kræver, at kommuner og virksomheder samarbejder med regeringen om at få bredbåndsnettet op at køre, men det frygter Heidi Grande Røys ikke for.

"Når regeringen nu lægger flere penge på bordet, vil andre aktører bidrage med lige så mange midler," siger hun i en pressemeddelelse.

Investeringer på mere end en halv milliard kroner

Udover de 225 millioner norske kroner bidrager den norske regering i forvejen med 119 millioner norske kroner om året til bredbåndsudbygning.

Med diverse andre midler når regeringen op på i alt at have bevilget 632 millioner norske kroner det seneste år. Det svarer til over en halv milliard danske kroner.

Tiltaget får kritik fra Næringslivets Hovedorganisation, der svarer til Dansk Arbejdsgiverforening i Danmark, fordi staten ikke burde bruge så mange penge i en overophedet økonomi.

Prognoserne inden dagens tiltag lød på, at Norge ville have 98 procent dækning, inden årets udgang. Det er cirka samme dækning, som Danmark har i dag.

"Jeg synes, det er lidt trist, hvis Norge overhaler os, men jeg glæder mig i mit stille sind over, at vi har fået en aftale med regeringen, der speeder tingene en lille smule op end oprindeligt tiltænkt," siger Sophie Hæstorp Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering