Artikel top billede

Janus Friis' tv-projekt Joost får tilført en kvart milliard kroner i kapital.

Investorer skubber en kvart milliard ind i Joost

Fire store investorer skubber en kvart milliard kroner ind i Janus Friis og Niklas Zennströms tv-projekt, Joost, der indtil nu alene har været finansieret af de to stifteres egen lomme. Pengene skal bruges til ekspansion.

Kun en uge efter den formelle lancering har Janus Friis og Niklas Zennströms tiltrukket betydelige beløb i kapital-tilskud til deres net-tv-projekt, Joost.

Fire store kapitalfonde har nemlig ifølge Financial Times pumpet godt en kvart milliard kroner ind i selskabet bag Joost.

Fondene er Sequioa Capital, der tidligere har pumpet penge ind i Yahoo, Google og YuoTube, Index Ventures, der tidligt investerede i Skype, samt medieselskabet CBS og Hong Kong-milliardæren Li Ka-shing, der er Asiens rigeste mand og ejer af Hutchison Whampoa, som blandt andet er medejer af teleselskabet 3.

Ifølge Financial Times er også medieselskabet Viacom med som støtte i en eller anden form.

Sigter efter flere hundrede millioner brugere

Ifølge Janus Friis, som har talt med Financial Times, skal den tilførte kapital anvendes til at få Joost ud til "hundrede millioner" seere.

"Vi er klar med produktet. Nu handler det alene om få fart på og udvide forretningen. Kapitalen handler alene om at få fart på alting," siger Janus Friis til avisen.

Den kvarte milliard falder på et tørt sted, idet Joost indtil nu alene har været finansieret af stifterne, der scorede milliarder af kroner, da de i 2005 solgte Skype til eBay.

Ifølge Janus Friis har et "par hundrede tusinder" persioner testet beta-versionen af Joost, som i sidste uge blev lanceret formelt.

Joost har for tiden indgået aftaler med tv-selskaberne CBS, Sony, Turner og Warner Brothers, ligesom der vil blive vist amerikansk ishockey og bil-væddeløb fra Indy Car-serien.

Coca-Cola og Nike har meldt sig som sponsorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere