Artikel top billede

Cowi skal i tænkeboks efter kaos i it-prøver

Projektchef i Cowi, Karsten Sten Pedersen, kan ikke give et svar på, om Cowi stadig står bag de it-baserede afgangsprøver til næste år. Han mener, det er naturligt, at Undervisningsministeriet har bedt om en redegørelse.

Karsten Sten Pedersen havde en travl dag i går. Han er Cowis ledelsesrepræsentant for de it-baserede afgangsprøver i biologi og geografi.

Cowi er leder af konsortiet bag prøverne, der i går endte i systemnedbrud for 10.000 ud af de 24.000 9. klasse elever, og i dag blev aflyst.

Intet ædrueligt svar

På baggrund af problemerne har Skolestyrelsen under Undervisningsministeriet bedt om en redegørelse.

Styrelsen vil derefter genoverveje samarbejdet med Cowi.

"Det er vel meget naturligt. Det må afhænge af redegørelsen og vurderingen af den, hvorvidt der er nogle ting, man må gøre anderledes," siger Karsten Sten Pedersen.

"Regner I med også at have den her kontrakt næste år?"

"Det kan jeg ikke give et ædrueligt svar på."

Eleverne blev ledt udenom portal

Selve årsagen til problemerne kan Karsten Sten Pedersen ikke give et svar på endnu.

Sikkert er det dog, at problemet ligger på de servere, der styrede den portal, hvorfra eleverne skulle logge sig på, inden de fik adgang til prøven.

I løbet af dagen fandt Cowi en vej udenom portalen, og derfor kunne de elever, der skulle op til prøven klokken 12.00, gennemføre uden problemer.

Computerworlds kilder på skolerne bekræfter, at prøven klokken 12.00 gik langt bedre.

En af Computerworlds brugere havde opfanget, at Cowi genstartede en server i går. Umiddelbart mener Karsten Sten Pedersen ikke, at det har noget med prøverne at gøre.

Cowi har nemlig en lang række partnere, og serverne var fysisk set placeret hos en af disse partnere.

Et godt spørgsmål

Blandt partnerne finder man CSC og nogle CVU'ere (Center for Videregående Uddannelser).

Men derudover deltager også @venture, der stod bag sidste års elektroniske prøver og Universitetet i Bergen, der har stået bag lignende prøver i Norge.

"Cowi har nogle kræfter med i det her konsortium, der har prøvet tingene før. Hvorfor går det så alligevel galt?"

"Det er et godt spørgsmål. Jeg kan ikke give noget konkret bud, før vi har analyseret det med vores partnere senere i dag," siger Karsten Sten Pedersen.

Læs mere om nedbruddet senere torsdag på Computerworld.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis