Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Forretningsmanden: Det handler om at tjene penge

Tema: De er uddannet på Handelshøjskolerne eller økonomistudierne. De etablerer sjældent it-virksomhederne, men de dominerer alligevel ledelsesposterne i de danske virksomheder. Computerworlds karriere-tema sætter fokus på forretningsmændene.

Da iværksætterne Martin Thorborg og Henrik Sørensen forlod Jubii i 2003 skete det samme som i mange iværksætterfirmaer: Tøjlerne blev givet videre til en handelsuddannet direktør.

Peter Lundsgaard er uddannet som akademiøkonom suppleret med en MBA fra Henley Management College i London.

"Det meste af i dag har jeg brugt sammen med KPMG og diskuteret vores finansafslutning for 2006. Det er ikke noget, du gider bruge dit liv på, hvis du er iværksætter med en smart ny ide," siger Peter Lundsgaard, der stadig er administrerende direktør i den danske søgevirksomhed.

Produktet er ligegyldigt

Chefledet i den danske it-branche er fyldt med chefer med handels- eller økonomiuddannelser.

For eksempel er Jim Hagemann Snabe, der har en toppost i den tyske ERP-virksomhed SAP, cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus.

Enkelte kandidater i statskundskab har fundet vej til direktørlokalerne. Det gælder for eksempel Per Kogut, der er administrerende direktør i NNIT.

Det er karakteristisk, at mange af cheferne sagtens kunne arbejde med andre ting.

En Google-søgning på forskellige direktørers navne kan derfor sagtens vise en fortid i en møbelfabrik.

Peter Lundsgaard nævner selv Allan Christiansen, administrerende direktør for Telmore, der har en fortid i mejeribranchen som eksempel.

"Det er egentlig ligegyldig, om du sælger kartoffelmel eller internetservices," erkender Peter Lundsgaard, der selv kom til Jubii fra Panasonic, der ikke havde meget med internet at gøre.

Penge kommer før hummeren

Peter Lundsgaard mener, at handels- og økonomiuddannede personer både fører virksomhederne i en positiv og en negativ retning.

I den negative ende mener han, at det er klart, at virksomhederne næsten altid udvikler de mest innovative ting, mens de er små og ledet af en iværksætter.

På samme måde er iværksætterne generelt bedre til at holde moralen oppe, fordi deres ledelsesstil er mere farverig.

"Jeg mener, vi er her for at tjene penge – ikke for at spise hummer og have det sjovt. Det er måske lidt kedeligt," lyder det fra Peter Lundsgaard.

Nogle iværksættere kan sikkert fortsætte med at drive deres forretning, men generelt mener han, det er fornuftigt, at en forretningsorienteret chef overtager.

"Da jeg startede på Jubii havde vi større lønudgifter, end vi havde omsætning. Vi havde 200 fastansatte, mens vi i dag har 26. Alligevel er vores omsætning i kraftig vækst, og vores trafik er dobbelt så høj," konstaterer han.

Computerworld kigger i disse uger på nogle af de arketyper, der præger it-branchens direktør- og bestyrelsesgange. Udover forretningsmanden kigger vi på nørden, iværksætteren og den rastløse, der skifter fra direktørjob til direktørjob.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere