Artikel top billede

Sonlinc skovler penge ind i stilhed

Softwarehuset Sonlinc, der leverer løsninger til forsyningsvirksomheder, lever et stille, men profitabelt liv. Sidste år præsterede selskabet et overskud på fire millioner kroner og gør nu klar til at sælge sine produkter også i udlandet.

Alle har brug for vand, varme, lys og vel også en bredbåndsforbindelse, og det har det danske softwarehus Sonlinc gjort en god forretning ud af.

Sonlinc sidder på omkring en tredjedel af markedet for el- og forsyningsafregning, mens resten af markedet deles af EG Utility (EDB Gruppen), KMD Energi og SAP, som Nesa, Seas og Københavns Energi baserer deres løsninger på.

"På trods af at mange kommuner har været tilbageholdende med at lægge ordrer på grund af kommune-sammenlægningerne har vi haft en ret betydelig vækst i omsætningen og et tilfredsstillende resultat," fortæller Finn Saksø-Larsen, administrerende direktør, Sonlinc.

Intet hastværk

Saksø-Larsen er tilhænger af ikke at fortælle om nye initiativer, før de rent faktisk er blevet til noget. Derfor fortæller nu gerne om Sonlincs ekspansion til udlandet.

"Vi har klargjort produkterne til at gå udenlandsk. Til at begynde med er de oversat til svensk og engelsk, og vi er i gang i Sverige," siger Finn Saksø-Larsen.

På spørgsmålet om de engelske versioner skal sælges i England svarer Saksø-Larsen:

"Engelsk er sådan et godt sprog. Det kan bruges mange steder, men jeg vil gerne vente med at fortælle, hvor vi vil sælge de engelske produkter, til vi er i gang."

Omkostninger tages over driften

Hver gang selskabet plages af omkostninger, uforudsete som forudsete, så tages de over driften, og det kan forretningen sagtens bære.

"Jeg tror, at vi får et markant bedre 2007 end 2006. Nu slår de omlægninger igennem, vi har gennemført, og forventningen er, at omsætningen stiger med mere end 20 procent," siger Sonlinc-direktøren.

Sonlincs løsninger var op til midten af halvfemserne baseret på mainframe-teknologi, men er i dag lagt om til Microsofts udviklingsværktøjer.

Held, dygtighed og forudseenhed

Finn Saksø-Larsen mener, at det var en kombination af dygtighed, held og forudseenhed, der gjorde, at virksomheden stod klar med de rigtige løsninger, da el-markedet blev liberaliseret tilbage i 2003.

Sonlinc blev stiftet af Claus Sonne tilbage i 1987 og har på intet tidspunkt givet underskud.

Sonne solgte sin del af selskabet til Saksø-Larsen og den tidligere Radiometer-direktør Johan Schrøder i 2004, så de to nu sidder på hele ejerskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering