Kritikere: Microsoft tjener på lege at kispus med EU

Interview: Microsofts konkurrenter i organisationen ECIS mener, at kæmpen fra Redmond bevidst undlader at rette sig efter EU-kommionssionens afgørelser. Det kan nemlig betale sig økonomisk, mener advokat Thomas Vinje, der er talsmand for 10 virksomheder i ECIS.

Det er Europas befolkninger og politikerne, der skal tvinge Microsoft til fornuft i den årelange strid med EU-Kommissionen om softwaregigantens misbrug af sin dominerende stilling på markedet.

Afgørelsen fra kommissionen tilbage i 2004, der gav bøder i milliardklassen er ganske vist vigtige nok i sig selv, men indtil videre har de slet ikke haft den ønskede effekt for konkurrencevilkårene.

Den er erkendelse er man nået frem til hos ECIS (European Committee for Interoperable Systems) – en sammenslutning af både små og meget store virksomheder, der promoverer interoperabilitet mellem operativsystemer og åbne dokumentstandarder.

Omdømme kan tage skade

”Microsoft kan ultimativt blive tvunget til at følge EU-Kommissionens afgørelse – ikke på grund af bødernes størrelse, men fordi deres omdømme kan lide alvorlig skade blandt politikere og i befolkningen ved at blive påduttet bøder igen og igen.,” siger advokat Thomas Vinje fra advokatfirmaet Clifford Chance, der er talsmand for ECIS.

Thomas Vinje frygter, at det vil lykkes Microsoft at trække sagen så meget i langdrag, at konkurrencen langsomt uddør og giganten fra Redmond står tilbage som den endelige sejrherre.

”Jeg vil gerne kunne sige, at jeg er meget optimistisk, men det er jeg ikke i stand til, men håber på at det dårlige omdømme vi slå igennem. Eksempelvis bør enhver regering alvorligt overveje, om den ønsker at bruge skatteborgernes penge til at købe software fra et firma, som ikke retter sig efter kommissionens afgørelser,” siger Thomas Vinje.

Han konstaterer med en vis frustration, at det snart er 10 år siden, at ECIS-medlemmet Sun Microsystems indleverede den klage over Microsoft, der i marts 2004 fik EU-kommissionen til at idømme Microsoft en bøde på tre milliarder kroner for misbrug af sin dominerende stilling på markedet.

Sag kører stadig

EU-Kommissionen afgjorde samtidig, at Microsoft skal udbyde en Windows-version uden medieafspiller. Det gør Microsoft, så den del af sagen er ikke et issue længere.

Men endnu vigtigere er det, at Microsoft med afgørelsen også blev pålagt at stille såkaldte grænsefladeoplysninger til rådighed for konkurrenterne.

Den sag kører stadig.

Grænsefladeoplysningerne er oplysninger, der er nødvendige for, at Microsofts konkurrencer på markedet for serveroperativsystemer (Workgroup Server OS) reelt kan tilbyde produkter, der i funktion og interoperabilitet kan konkurrere med Microsofts egne produkter.

Konkurrenterne tæller netop ECIS-medlemmerne Oracle, Sun, IBM, Red Hat, men også det uafhængige Linux.

I dag sidder Microsoft på op mod 80 procent af markedet for disse serveroperativsystem, mod 30-35 procent da klagen mod Microsoft blev indleveret i 1998.

Linux er den eneste konkurrent, der er vokset lidt i den periode, hvor Microsoft er udmanøvreret de andre konkurrenter.

Under 10 procent

NetWare, der var næsten lige så stort som Microsofts på markedet i 1999, er for eksempel faldet til under 10 procent i markedsandel.

Det er manglende dokumentationen for, at Microsoft har udleveret disse grænsefladeoplysninger på såkaldte rimelige vilkår til konkurrenter, der stadig holder liv i konkurrencesagen.

Og netop mangelfuld dokumentation betød, at kommissionen pålagde Microsoft ekstra bøder på 11 millioner kroner om dagen gældende fra 16. december 2005.

Fra 1. august 2006 blev dagbødeniveauet hævet til 22 millioner kroner.

I alt løber dagbøderne op i ekstra 6 milliarder kroner, hvis de forfalder til betaling.

Og det gør de måske, hvis EU-kommissionen underkender den nye dokumentation, Microsoft indleverede til kommissionen så sent som i sidste uge.

Sammenfiltret spaghetti

Thomas Vinje sammenligner den dokumentation Microsoft hidtil har indleveret som en ”kæmpe bunke sammenfiltret spaghetti af ubrugelig information”.

Samtidig ser han uviljen som et klart udslag at Microsofts forhalingstaktik.

Ifølge ECIS afskræffer bødernes størrelse ikke Microsoft.

Ifølge en analyse fortaget af en ECIS-medlemmerne tjener Microsoft omkring 300 millioner kroner om dagen ved at fastholde sin dominerende stilling på markedet for operativsystemer til arbejdsgruppeservere. Det kan sagtens betale bøder på 22 millioner kroner om dagen.

Samtidg nægter Microsoft ifølge ECIS også at udlevere oplysninger til open source miljøet.

Ifølge ECIS er open source produkter de eneste, der har en chance over for Microsoft, og Linux er den mest lovende og det eneste, der er vokset.

Men så længe open source miljøet og Linux også nægtes information bliver der ikke nogen reel konkurrence.

Thomas Vinje mener, at Microsofts uvilje over for open source miljøet vidner om, at ECIS indspark ikke bare handler om, at hans medlemmer i ECIS er sure over at have tabt markedsandele.

”Set med vores øjne har Microsoft simpelthen taget en intern beslutning om, at selskabet ikke vil rette sig efter afgørelsen. Det kan betale sig rent forretningsmæssig, og det kan vise sig, at de får forhalet processen så meget, at de sidder på hele markedet. Og så er det hele jo er ligegyldigt.” slutter han.

European Committee for Interoperable Systems(ECIS) er stiftet i 1989 og har 10 medlemmer: Adobe Systems, Coral, IBM, Linspire, Nokia, Opera, Oracle, RealNetworks, Red Hat og Sun Microsystems. Sammenslutningen har til formål at promovere et favorabelt miljø for interoperabilitet mellem it-systemer. ECIS arbejder blandet andet for åbne dokumentstandarder.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere