Danske HandStep tonser frem med mobile løsninger

Tema: For tredje år i træk har Birkerød-virksomheden HandStep, der sælger mobile løsninger, fordoblet omsætningen, så den nu ligger på over 25 millioner kroner. Vi har ramt et marked i vækst, forklarer direktøren.

Der er penge i at sælge mobile løsninger.

Det står mellem linierne i det seneste årsregnskab fra Birkerød-virksomheden HandStep, der siden 1999 har solgt mobility-løsninger.

Medarbejderstaben er i løbet af det seneste år vokset fra 14 til 30 personer, omsætningen er fordoblet til 25 millioner, og resultatet er på lige godt 2,5 millioner før skat.

"Det er tredje år i træk, at vi næsten fordobler omsætningen. Vi er jo i et spændende marked, så forklaringen på, hvorfor det går, som det går, er, at markedet er med os," lyder det fra Christian Poulsen, der er administrerende direktør i HandStep.

Et marked i vækst

Analysehuset IDC har tidligere udråbt mobility som et af de områder, der både har vokset og vil vokse markant.

HandStep er dermed en af de virksomheder, der lukrerer på, at mobilitet er et nøgleord for de fleste moderne virksomheder.

Medarbejderne skal være mobile, hvad enten løsningen er en simpel mail-adgang eller en mere avanceret integration med for eksempel økonomisystemet.

Christian Poulsen mener, at endnu en bølge kan være på vej.

Han peger på, at integrationen mellem de håndholdte enheder og de bagvedliggende systemer er blevet langt nemmere, blandt andet på grund af et øget fokus på standardiseringer.

"Det er blevet nemmere at få en business-case til at hænge sammen for en virksomhed, der står over for at skulle investere i for eksempel en salgs- eller en serviceløsning. Det skyldes blandt andet standardiseringen," siger Christian Poulsen.

Bruger SOA

HandStep leverer systemer til de mobile løsninger, og en stor del af dem er målrettet de forskellige virksomheder.

Oftest er løsningerne dog baseret på den samme serviceorienterede arkitektur (SOA), HandSteps Mobile Framework.

"Vi begynder ikke forfra hver gang, for vi har vores mobile framework, som er kondensatet af de mange løsninger, vi efterhånden har lavet. Dermed kommer for eksempel brugerfladen og integrationen til ERP-systemet hurtigt på plads," siger Christian Poulsen.

Han forventer også en fordobling af omsætningen i det indeværende regnskabsår.

"Vi går efter minimum at holde kurven, men det er klart, at det jo kan blive sværere og sværere i takt med, at vi bliver større," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere