Artikel top billede

Dobbelt it-fejl bragte Skat i knæ

Det var fejl i to uafhængige afdelinger, der tidligere idag betød, at det hverken var muligt at komme i telefonisk kontakt med SKat eller benytte Tast-selv-tjenesten til at indberette selvangivelsen.

Endnu ved Skat ikke med sikkerhed, hvad det var, der ramte tidligere i dag, da telefonsystemerne brød ned på en af årets travleste dage.

Virksomheden har dog en formodning om hvad det var, der lukkede telefonerne fra cirka klokken 10.15 til 12.30.

"Det ligner utrolig meget det, som vi kalder 'code yellow' som betyder, at serverne tror, at de står og venter på nogle processer, der skal frigives," siger Steen Rydiger, der er kontorchef hos Skat.

Tilbagevendende problem

Viser det sig, at være en code yellow, så er det ikke første gang, at det skaber problemer for Skat. Allerede for et halvt år siden, gav det problemer med telefonsystmet.

Problemet dengang skyldtes en fejl i noget Cisco-software, der i samarbejde med TDC blev patchet. Siden har det ikke oplevet problemet, fortæller Steen Rydiger.

Han afviser, at der er en sammenhæng mellem dagens nedbrud og travlhed på serverne i forbindelse med at fristen for at indberette selvangivelserne udløber imorgen.

Fejl i ny programkode

Ifølge Johnni Jensen, kontorchef i it-service, var det heller ikke travlhed, der bragte Skats Tast-selv-service i knæ.

"Der er lavet en programudlægning her i weekenden, som har betydet en databasefejl et eller andet sted i vores store hovedcomputere. Der stod så mange transaktioner på et tidspunkt, så vi var nødt til lige at genstarte den," siger han.

Nedbruddet kom på en af årets travleste dage, da fristen for at aflevere selvangivelse udløber imorgen.

Men istedet for Skats sædanlige indberetningsmodul, blev skattelystne danskere mødt med en fejlmeddelse.

"Det er smadder, smadderærgerligt for vi har ikke oplevet problemer siden vi lukkede op for Tast-selv og den årlige store belastningsprøve 12. marts," siger Johnni Jensen.

Tast-selv virkede igen cirka klokken 12.30 efter godt 30 minutters nedetid.

Ifølge Skat har der ingen sammenhæng været mellem de to nedbrud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere