Artikel top billede

Sådan får du succes med implementering af SOA

Klumme: Det er med service orienteret arkitektur som spisning af elefanter: Tag en bid ad gangen.

Det er en fantastisk vision for service orienteret arkitektur (SOA), vi har fået serveret, siden det for alvor begyndte at blive et hot emne for et par år siden.

Men det skal indføres med omtanke, og efter de samme grundregler som gælder for alle andre store it implementeringsprojekter.

Ellers kan du skyde en hvid pil efter alle fordelene.

Det er ellers ikke så lidt, vi bliver lovet. Tag for eksempel:

- Mulighed for at forandre kundeservice-processen på få øjeblikke med drag-and-drop.

- Muligheden for at automatisere opdateringen af kundeinformation på tværs af applikationssiloerne – og tilføje nye applikationer uden at bygge nye komplekse interfaces.

- Eller hvad med en enkel måde at udskille en proces på. Og gøre det muligt at lade kunder eller en business process outsourcing partner varetage den og samtidig bevare integrationen med øvrige processer?

Det skal gøres rigtigt

Det er visionen for SOA, og korrekt implementeret er det også inden for rækkevidde.

Men det skal gøres rigtigt.

Udfordring nummer 1: Hav en grund til at implementere SOA.
At bygge en fleksibel it infrastruktur er ikke grund nok i sig selv.

Det er naturligvis en del af den gode, visionære og velgennemtænkte løsning, men den direkte grund skal være drevet af forretningsmæssige behov hvis du vil have succes med SOA.

Med “drevet af forretningsmæssige behov” mener jeg for eksempel at bruge it som primært værktøj til at automatisere forretningsprocesser eller til at forbedre en bestemt ineffektiv arbejdsgang.

SOA kan meget vel være det bedste teknologiske svar på dette – men det er stadig “bare” teknologi.

Udfordring nummer 2: Governance og procesejerskab
Den nye ekstreme fleksibilitet, vi sigter på at indføre med SOA med mulighed for øjeblikkeligt at udvikle nye arbejdsgange, er formentlig den største trussel mod succes for dit SOA-projekt.

For hvem træffer beslutningerne? Hvem er ansvarlig for forandring af processerne?

Kompleksiteten i datainfrastrukturen må ikke undervurderes, og understreger bare hvor vigtigt det er at have sin it governance organisation på plads.

Udfordring nummer 3: Hvordan man spiser en elefant?
Det er jo børnelærdom, at den bedste måde at spise en elefant på er ét stykke ad gangen.

Den samme metode gælder for dit SOA-projekt: Sigt efter den lavt hængende frugt, start med at SOA-enable de mest oplagte processer først, og hold konstant et øje på visionen, for at undgå suboptimering.

Du skal i øvrigt også huske at fortælle om dine successer og din vision, fuldstændigt ligesom i ethvert andet it implementeringsprojekt.

SOA er ikke nemt. Men ligner en vigtig bidragsyder til arbejdet med at få gjort it til en naturlig del af vores forretningsprocesser.

Husk bare at gøre det rigtigt – og måske at spise brød til, når du hører om de mange fantastiske muligheder, SOA bringer med sig.

Karsten Fogh Ho-Lanng er analysedirektør i IDC Nordic.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere