Artikel top billede

Hvis man kigger efter, kan man godt se en hardwarebaseret keylogger. Medmindre den er indbygget i selve tastaturet. (Foto: www.spyemporium.com)

Hvem aflytter dit keyboard?

De såkaldte keyloggers findes både i software- og i hardware-format. Israelskbaseret firma har specialiseret sig i modforanstaltninger til hardware-udgaven af teknologien, der optager alle dine tastetryk.

Infosecurity Europe, London: De fleste af os kender dem nok kun fra fiktionens verden.

Keyloggers.

Keyloggers optager en brugers tastetryk, så man
kan se alt, hvad brugeren skriver.

I bøgerne "Digital Fortress" af Dan Brown - forfatteren til Da Vinci-koden - og "Paranoia" af Joseph Finder spiller keyloggers en central rolle.

Udi Weisner, vicepresident for Safend, brugte begge eksempler fra fiktionens verden, da han fortalte om keyloggers på it-sikkerhedskonferencen Infosecurity Europe 2007.

Han bevægede sig dog hurtigt videre til virkelighedens verden og understregede, at keyloggers ikke kun er noget, som findes i litterære fantasier.

De er virkelige og anvendes i udbredt grad - blandt andet af virksomheder, der ønsker at kontrollere deres ansatte, men især af kriminelle og industrispioner til at opsnappe passwords, kreditkortnumre, personlige oplysninger og så videre.

Keyloggers findes både som software og som hardware. Ifølge Udi Weisner findes der i dag en mængde software som er i stand til at finde de softwarebaserede keyloggers.

Men med de hardwarebaserede keyloggers er det anderledes.

- De bruger ikke systemressourcer, og operativsystemet er ikke klar over, at de er koblet til computeren. Almindelig sikkerhedssoftware kan ikke afsløre dem, siger Udi Weisner.

Han nævner, at rengøringspersonale betales til at installere keyloggers.

Det er en simpel operation, der tager sekunder. Keyloggeren skal blot indsættes i PS/2-porten eller i USB-porten og derefter kobles tastaturet til keyloggeren.

Dagen efter kan rengøringspersonalet fjerne keyloggeren, der nu rummer en dags arbejde.

Ifølge Udi Weisner kan en typisk keylogger rumme millioner af tasteslag.

- Vi har endda set keyloggers, der transmitterer data i realtid. For de kriminelle gør det ikke noget, hvis keyloggeren på et tidspunkt bliver opdaget. De har allerede fået de fleste data, siger Udi Weisner.

Hvad kan man så gøre for at forhindre de hardware-baserede keyloggers?

Virtuelle keyboards, hvor man indtaster via en trykfølsom skærm er en mulighed. En anden er at checke sit tastaturs tilslutning hver morgen.

Endelig tilbyder Safend et software-baseret produkt, der afslører keyloggers.

- Vi har udviklet software, der registrerer mikroskopiske forsinkelser i tastaturets elektroniske signaler til computeren, siger Udi Weisner.

Safends teknologi er patentanmeldt, så Udi Weisner kan ikke løfte sløret for hvordan det præcist foregår.

Men selve softwaren er implementeret som drivere, der skal køre i Windows-kernen.
- Vores driver holder øje med hvad der foregår i kbdclass.sys, siger Udi Weisner.

Kræver det, at jeres software er installeret inden en keylogger tilsluttes, for at I kan måle en forøgelse af latency (forsinkelse af signalet fra tastatur til computer)?

Nej, det gør det mere besværligt hvis vi ikke har en før- og efter-situation, men vi kan stadig detektere keyloggeren, siger Udi Weisner.

Safend har kunder som Credit Suisse, Nasdaq og Verizon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.