IP-opkomling vil udfordre den danske mobilbranche

Gratis mobiltelefoni og højhastighedsforbindelser uden omkostninger til de første 5.000 kunder. Det er udspillet fra en ny dansk IP-opkomling, der vil udbygge et landsdækkende peer-to-peer WiFi-netværk til mobiltelefoner. De store spillere hilser høfligt konkurrencen velkommen.

Det nystartede Københavner-firma IPE Communication vil tilbyde IP-mobiltelefoni samt en internetforbindelse på 20 Mbit pr. sekund gratis til de første 5.000 interesserede indbyggere i hovedstaden.

Formålet med denne julegave midt i det danske forår er, at de 5.000 gratister hver forpligter sig til at have en trådløs sender tilsluttet, således at IPE Communication kan udbygge sit sendenet via disse 5.000 første hotspots.

Når hovedstaden er dækket med hotspots, er planen derefter at rulle nettet ud i Odense og Århus. Og siden større byer i Skandinavien.

IPE's forretningsmodel læner sig opad det spanske WiFi-selskab FON's koncept med at oprette kæder af abonnenter, der på den ene side nyder godt at billige trådløse forbindelser med høje opkoblingshastigheder, og på den anden side selv fungerer som afsender til andre abonnenter.

Men direktør Christian Kaiser fra IPE Communication forklarer, at IPE-nettets primære opgave er ip-mobiltelefoni i modsætning til FON, der fokuserer på internetforbindelser.

"Vi vil gerne udbyde et totalt dækkende trådløse netværk, der kan bruges til mobil IP-telefoni, så vores kunder kan tale gratis i telefon, når de befinder sig i byen. Derfor starter vi med København K derefter København V og så videre, så vi gradvist kan garantere fuld dækning i hele byen," siger han.

Vil udfordre det etablerede marked

Med ambitioner om at blive den største danske udbyder af trådløst netværk i Danmark, så tager IPE Communication kampen op mod etablerede mobilselskaber i landet.

"Vi vil overtage det danske mobilmarked. Og vi regner faktisk allerede med at få dækket vores mange omkostninger til etableringen af nettet til næste forår," siger Christian Kaiser med stolthed i stemmen.

Selskabet har fået en kapitalindsprøjtning på to millioner kroner til at dække driften frem til september, hvor der vil blive tilført yderligere et indtil videre ukendt tocifret millionbeløb til selskabet, når selve nettet med dets 5.000 routere skal rulles ud.

Telia og TDC byder velkommen

Men det lille selskabs udmelding får ikke de store etablerede spillere på markedet til at ryste i bukserne.

"Jeg byder dem hjertelig velkommen på markedet, men de skal være klar på en hård konkurrence på priser. Vi har jo allerede produkter, hvor man kan benytte IP-telefoni i hjemmet. Og flat-rate-produkter, hvor man kan ringe gratis fra sin mobil på gaden," lyder det fra Telias direktør Jesper Brøckner.

Også hos TDC hilser man den nye konkurrent velkommen.

"Det lyder da spændende, og vi vil følge udviklingen med stor interesse. Men lige nu rykker det ikke ved TDC's egne planer på nogen måder," siger Per Christiansen fra TDC's pressesekretariat.

Sikkerhed er en central problemstilling

Da IPE-nettets brugere deler netforbindelsen kan der hurtigt opstå sikkerhedsproblemer, da misbrug af nettet i form af søgning efter børnepornografi og lignende vil falde tilbage på alle abonnenter.

Men den tanke afviser Christian Kaiser.

"Der vil selvfølgelig være folk, der misbruger internettet via vores WiFi-distribution. Men alle efterlader elektroniske spor, så det vil være muligt at rense folk fuldstændigt fra enhver mistanke om misbrug," siger han.

Han fortæller, at selskabet også har allieret sig med flere sikkerhedsfirmaer, der netop arbejder på at forhindre at disse problemstillinger kan stille kunderne i et dårligt lys.

Vil også tilbyde mobiltelefoner

Det er langtfra sikkert, at de potentielle kunders mobiltelefoner kan benyttes til IPE's WiFI-net. Og dermed vil hele konceptet falde til jorden.

Men Christian Kaiser fortæller, at de fleste nye mobiltelefoner kan håndtere IPE-nettet. Og ellers er der en back-up plan for det problem.

"Vi vil tilbyde kunderne at købe billige WiFi-mobiltelefoner, så de er garanteret forbindelse. Der vil ikke være funktionaliteter som kamera, mp3-afspiller. Men til gengæld kan de tale gratis," lyder det fra direktøren.

50 kunder på nuværende tidspunkt

På nuværende tidspunkt har IPE Communication omkring 50 kunder, men regner med dette tal når de magiske 5.000 abonnenter, når af IPE`s net til september vil blive etableret.

"Vi skal have så mange kunder til at starte ud med, fordi vi kun på den måde kan sikre en fuldstændig koncentration og dækning af brugernes mobilsnak," forklarer Christian Kaiser.

Når målet med de 5.000 første kunder er nået, vil fremtidige abonnenter stadig kunne få gratis adgang til IPE`s totale net ved selv at fungere som hotspot. Dog skal internetforbindelsen betales af den enkelte abonnent.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

SAP Project Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

Pharma Nord

PHP backend-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere